Kyrassér
En kyrassér eller kyradsér var en tung kavalerist der bar et kyras, et bryst- og rygharnisk af jern eller stål, og høj hjelm. Kyrassér dukkede op i slutningen af 1400-tallet og var efterkommere af middelalderens riddere i rustning. Disse medium til stærkt rustede ryttere var bevæbnet med lanse, kårde, pistol eller en kort karabin. Det tunge kavaleri er nu kun iført iført de traditionelle uniformer som livvagter, ved parader og ceremonielle lejligheder.
Ordet "kyras" eller "kyrads" stammer fra det latinske corium, som betyder læder.
I 1700-tallet var kyrassér almindeligvis bevæbnet med to pistoler, en karabin og tungt kavalerisværd.
I slutningen af 1700-tallet bar mange landes tunge kavaleri ikke kyras (eller kun brystplade); men Napoleon troede på værdien af den defensive udrustning og øgede antallet af kyrasregimenter fra et til fjorten, som alle havde helkyras, samt udstyrede sine to karabinierregimenter med kyras efter slaget ved Wagram under Napoleonskrigene.
I nogle europæiske lande, især Frankrig, betød erfaringerne fra Napoleonskrigene, at kyrassér stadig var rygraden i kavaleriet i 1914, men under skyttegravskrigen 1914-1918 erstattede stålhjelme og camouflageuniformer hurtigt hestehårhjelmen og brynjen.
Danske kyrasserer
Livgarden til hest blev oprettet på ordre af Frederik 3. i 1661. Regimentet var dels livgarde for kongen og dels kyrassérregiment i hæren. Regimentet blev nedlagt i 1866.
Se også
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |