Spring til indhold

Bølge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Længdebølger)
For alternative betydninger, se Havbølge.
Metal-telt, der beskytter mod trykbølger

Bølger er svingninger, der forplanter sig. De kan udbrede sig i vakuum (elektromagnetiske bølger); de kan udbrede sig i et medium eller i en faseovergang mellem to medier.

De kendetegnes bl.a. ved at de flytter energi og ikke masse. Dog vibrerer masse lidt frem og tilbage. Det er grunden til at man ikke bliver båret af sted af bølgerne, hvis man er i vandet.

I en periodisk bølge er der konstant afstand mellem bølgetoppene. Disse skabes ved at udsende bølger med samme frekvens.

Bølgers egenskaber

[redigér | rediger kildetekst]

Alle bølger har en række egenskaber til fælles. Dem kalder man bølgeegenskaberne:

  • Bølger kan interferere..
  • Bølger kan gå om hjørner (diffraktion).
  • Bølger kan reflekteres.
  • Bølger kan brydes.

Bølgers hastighed

[redigér | rediger kildetekst]

Man kan udregne periodiske bølgers hastighed med en simpel formel.

  • v = f * λ
  • v = bølgens hastighed [ m/s ]
  • f = frekvens [ Hz ]
  • λ (= lambda) = bølgelængde [ m ]

Bølger deles op i:

  • Tværbølger (Transversalbølger) – Der vibrerer på tværs af udbredelsesretningen.
  • Længdebølger (Longitudinalbølger, trykbølger) – Der vibrerer i udbredelsesretningen.
Vandbevægelserne i bølger i vand:
1. Bølgens bevægelsesretning
2. Vandpartiklernes bevægelse.

I 2007 blev det offentliggjort at der findes en nyopdaget svag bølgetype på metaloverflader, som kaldes akustiske overfladeplasmoner.

Mange vanddyr som f.eks. hvaler kommunikerer vha. svage trykbølger halvvejs rundt om jorden.

Kilder/referencer

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Søsterprojekter med yderligere information: