Landdagen i Borgå

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Zar Alexander 1. af Rusland åbner Landdagen i Borgå den 29. marts 1809

Koordinater: 60°24′N 25°40′E / 60.400°N 25.667°Ø / 60.400; 25.667 Landdagen i Borgå (finsk Porvoon maapäivät) var en lovgivende forsamling som blev indkaldt af den russiske zar Alexander I i Borgå for at formalisere grundlæggelsen af Storfyrstendømmet Finland efter Ruslands erobring af den østlige del af Sverige under Finske krig. Zaren afgav sit regentløfte den 29. marts 1809, hvor han erklærede, at han ville respektere landets love, religion og sprog.

Finland blev ikke en del af Rusland, men et autonomt storfyrstendømme, direkte underlagt zaren og det lagde grundlaget for en selvstændig udvikling i Finland som førte frem til landets uafhængighed i 1917.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Ved freden i Tilsit pålagde Napoleon den russiske zar Aleksander 1. at deltage i kontinentalspærringen, som var rettet mod Storbritannien og de to lande Frankrig og Rusland skulle også tvinge Sverige ind i alliancen. Da Sverige afviste de russiske krav, valgte Rusland i februar 1808 at gå i krig for at erobre den østlige del af landet, det område vi i dag kender som Finland.

I løbet af 1808 måtte de svenske styrker trække sig tilbage, men Sverige og Rusland var stadig i krig. Rusland var i alliance med Frankrig, men den russiske zar regnede med Frankrig snart ville bryde alliancen og angribe landet. Ved et angreb på Rusland ville et russisk kontrolleret Finland udgøre en stor bufferzone for hovedstaden Sankt Petersborg, men kun hvis den finske befolkning var loyal overfor Rusland. De finske bønder var bange for at blive livegne, ligesom bønderne i Rusland. Tanken om at blive russiske soldater skræmte dem også.

Finlands folkestyre havde rødder tilbake til 1362 og de fire stænder i Finland (adel, præster, borgere og bønder) fik ved regjringsreformen i 1634 ret til at sende repræsentanter til rigsmødet i Stockholm. Det var på denne baggrund, at zaren besluttede, at der skulle sammenkaldes en landdag, altså en repræsentativ lovgivende forsamling baseret på svensk lovgivning i Finland.

Indkaldelse og sammensætning[redigér | redigér wikikode]

Indkaldelsen til landdagen blev bekendtgjort den 1. marts 1809, selve bekendtgørelsen skete ofte efter gudstjenesten om søndagen. At den lille by Borgå blev valgt, i stedet for Åbo (Turku) som havde været den centrale by under det svenske styre, var bevidst valgt fra zarens side for at markere bruddet med Sverige.[1] Landdagen blev sammensat af repræsentanter fra de fire stænder; adel, præsteskab, borgere og bønder. De forskellige deltagere må have haft blandede følelser overfor indkaldelsen. Krigen var endnu ikke formelt afsluttet, og fra svensk side blev deltagelse i landdagen betragtet som forræderi.

Åbningen af landdagen[redigér | redigér wikikode]

Landdagen i Borgå blev officielt åbnet af zaren den 28. marts 1809 i Borgå domkirke. Centrale begivenheder under landdagen var zar Alexanders tronerklæring og de fire stænders loyalitetserklæring i Borgå domkirke, den 29. marts. Hver af stænderne aflagde ed på at de ville underkaste sig zaren og fastholde love og regeringsform. Zar Alexander 1. forpligtede sig til gengæld til at styre Finland i henhold til dets love.[2] Zarens ed blev tolket som en tilslutning til den svenske grundlov af 1772.

Landdagen krævede at blive indkaldt efter krigens afslutning, men den 17. september 1809 blev Freden i Fredrikshamn indgået og der kom til at gå omkring 50 år inden en ny landdag blev indkaldt.

Centrale personer under landdagen[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "At Borgå valgtes til stændernes mødested beroede mest på at Alexander ville markere Finlands brud med Sverige.", fra Det stora nederlaget, side 185
  2. ^ "Det autonoma Finland fik lov at beholde de gamle grundlove og fik garanti for at det også måtte beholde andre gældende love, sin samfundsorden og sin lutherske religion.", fra artiklen "Riksdagens historia", det finske parlaments officielle hjemmeside

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Hårdstedt, Martin Finska kriget 1808 – 1809 Prisma (2006) ISBN 9151841010
  • Sandström, Allan Det stora nederlaget: När Sverige och Finland delades 1808-1809 Gullers Förlag (2008) ISBN 9188238911

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]