Landskabsukrudt
Landskabsukrudt er betegnelsen for nogle få indslæbte eller indførte plantearter, der har vist sig at være så invasive, at de – især på udyrkede arealer – kan udkonkurrere de oprindelige plantesamfund ved at danne monokulturer.[1]De fleste af arterne er oprindelig indført som prydplanter.
Karakteristisk for landskabsukrudtsarter[redigér | rediger kildetekst]
Det er kendetegnende, at disse arter
- Danner tætte bestande
- Er dårlige føde- eller værtsplanter for dyr
- Har en effektiv spredningsmekanisme, f.eks. ved rodskud eller udløbere (vegetativt) eller ved frøformering
- Har få naturlige fjender
- Har stor skyggeevne
- Kan indeholde "giftstoffer"
- Ofte vokser hurtigt
Skov- og Naturstyrelsens liste[redigér | rediger kildetekst]
Her fremhæver man følgende fem arter:
- Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum)
- Rynket rose el. hybenrose (Rosa rugosa)
- Glansbladet hæg (Prunus serotina)
- Store pileurter: Japanpileurt (Fallopia japonica) og kæmpepileurt (Fallopia sachalinensis)
- Rød hestehov (Petasites hybridus) og et par beslægtede arter,
men også andre kan betragtes som landskabsukrudt.[2][1]
-
Kæmpebjørneklo -
Rynket rose -
Glansbladet hæg -
Japanpileurt -
Kæmpepileurt -
Rød hestehov
.jpg)
Mulige erstatninger[redigér | rediger kildetekst]
Styrelsen anbefaler direkte, at man bekæmper disse arter, og derfor kan det være nødvendigt at vide, hvad der kan sættes i stedet:
- For kæmpebjørneklo kan man bruge fjeldkvan, en gammel, nordisk kulturplante med tilsvarende, markant vækst.
- For rynket rose kan man bruge klitrose, den art, som oprindeligt udfyldte den niche, som rynket rose nu erobrer.
- For glansbladet hæg kan man bruge manchurisk kirsebær, der er et lille træ af samme vækstform.
- For de store pileurter kan man bruge Phyllostachys viridiglaucescens, en bambus med samme vækstform (men uden blomster)
- For rød hestehov kan man bruge slangeurt, som har kraftigt løv og lyserøde blomster.
Observationsliste[redigér | rediger kildetekst]
Yderligere seks arter er på en observationsliste, fordi de skønnes at have potentiale til at kunne blive landskabsukrudt:
- Kæmpebalsamin (Impatiens glandulifera)
- Småblomstret balsamin (Impatiens parviflora)
- Staudelupin (Lupinus polyphyllus)
- Pilebladet spiræa (Spiraea salicifolia)
- Rævehalespiræa (Spiraea douglasii)
- Almindelig robinie (Robinia pseudoacacia)
- Skyrækker (Ailanthus altissima)
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b Landskabsukrudt Københavns Universitet april 2005
- ^ Skov- og Naturstyrelsen, især: Information om "landskabsukrudt" og vejledning om "grøn bekæmpelse" Arkiveret 5. oktober 2007 hos Wayback Machine
- Ærø Økologigruppe: Flyvehavre Arkiveret 4. november 2003 hos Wayback Machine
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
