Lang tillægsform

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Lang tillægsform, også kaldet præsens participium[1] (med forkortelsen præs. ptc.), nutids tillægsform, samtids participium,[2][3] eller samtids infinit.[4] er en bøjningsform af verber. På dansk skabes formen ved at tilføje "-ende" på ordstammen, mens på engelsk benyttes endelsen "-ing". Lang tillægsform er en form for tillægsform (participium). Der findes også kort tillægsform.[5]

Dansk[redigér | rediger kildetekst]

På dansk dannes lang tillægsform af ordets stamme med tilføjelsen "-ende", for eksempel gående, løbende og forstående). Hvis ordstammen ender på "e" kan lang tillægsform indeholde en dobbeltvokal, for eksempel seende og leende.

Lang tillægsform kan anvendes i følgende tilfælde:[6]

  1. som tillægsled (adjektivistisk funktion, fx som tillægsled: "en gående mand"; som omsagnsled til grundled: "pigen løb grædende hjem"[kilde mangler]),
  2. som navneled (nominal funktion, fx som grundled: "cyklende skal bruge cykelstien"; som genstandsled: "politiet indhentede de flygtende")
  3. som biled (adverbiel funktion, fx "han spiller hamrende falsk")
  4. som del af sammensat udsagnsled (verbal funktion, fx "han kom løbende").

Når den lange tillægsform benyttes i navneled kan den få en yderligere bøjning til ejefald, med et eksempel fra Elementær Dansk Grammatik: "de troendes Behersker".[1] Elementær Dansk Grammatik nævner også at ældre rigsdansk og dansk dialekt har en passiv form, for eksempel "komme kørendes".[1]

Andre sprog[redigér | rediger kildetekst]

På andre sprog finder man tilsvarende konstruktion. Engelske eksempler:

  • I am running (progressive tense)
  • It is the singing woman (det er den syngende kvinde)

På tysk, for eksempel

  • Der bellende Hund (den gøende hund)

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Gjellerups Sproglære 3; København 1965; s. 51
  • Lone Milling; Elisabeth Nedergaard; Heine Norsk (2004), Fra ord til sætning, Systime, ISBN 978-87-616-1001-0Wikidata Q54219633

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Paul Diderichsen (1962), Elementær Dansk Grammatik, København: Gyldendal, s. 68, ISBN 978-87-00-89131-9, OCLC 1075197502, OL 21137910MWikidata Q79241347
  2. ^ "præsens participium, Den Danske Ordbog". Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
  3. ^ Henrik Galberg Jacobsen (1996), Grammatisk taltSerier , Dansklærerforeningen, ISBN 87-7704-406-1, OL 738520MWikidata Q58481274 side 47.
  4. ^ Lisa Holm Christensen; Robert Zola Christensen (2019), Dansk Grammatik, Odense: Syddansk Universitetsforlag, s. 116Wikidata Q112898927
  5. ^ Lone Milling; Elisabeth Nedergaard; Heine Norsk (2004), Fra ord til sætning, Systime, ISBN 978-87-616-1001-0Wikidata Q54219633
  6. ^ Robert Zola Christensen; Lisa Holm Christensen (2005), Dansk Grammatik, Odense: Syddansk Universitetsforlag, ISBN 87-7674-042-0, OL 21168790MWikidata Q58384014 siderne 111 og 112.