Langnæbbet delfin
| Langnæbbet delfin | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Cetacea (Hvaler) |
| Underorden | Odontoceti (Tandhvaler) |
| Familie | Delphinidae (Delfiner) |
| Slægt | Stenella |
| Art | longirostris |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Stenella longirostris Gray 1828 | |
| Kort | |
 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Den langnæbbede delfin kaldes også snurredelfinen samt spinner delfin (Stenella longirostris). Det er en lille delfin der findes i kystfjerne tropiske vande rundt omkring i verden. Den er berømt for sine akrobatiske opvisninger hvor den roterer rundt om sin egen akse mens den springer gennem luften.
Taksonomi
Arten blev opdaget af John Gray i 1828. Der er fire navngivne underarter.
- Østlig langnæbbet delfin (S. l. orientalis), findes i det østlige tropiske stillehav.
- Central Amerikansk eller Costa Rican langnæbbet delfin (S. l. centroamericana), findes også i det østlige tropiske stillehav.
- Gray's eller Hawaii langnæbbet delfin (S. l. longirostris), findes i det centrale Stillehav omkring Hawaii, men representerer en blanding af lignende underarter som findes over hele verden.
- Dværg langnæbbet delfin (S. l. roseiventris), blev først observeret i den Thailandske Golf.
Men arten udviser større variation end disse underarter kan indikere. En hybrid form, som kan genkendes på dens hvide mave, kan findes i det østlige Stillehav. Andre mindre genkendelige er fundet i andre oceaner.
Det specifikke navn kommer fra Latin og betyder lang-næbet.
Fysisk beskrivelse
Størstedelen af delfinen er mørkegrå, med mørkere områder på halen ryggen og halsen. Typisk har den et fløde-hvidt område på maven, men det varierer betydeligt. Næbet er langt og tyndt med en mørk spids. Finnerne er også lange for delfiner af den her størrelse. Rygfinnen er næsten lodret, og kan sågar læne lidt fremad på ældre hanner i det østlige Stillehav. Denne beskrivelse er dog lidt løs – Langnæbbet delfin er den mest varierede i udformning af alle tandhvaler.
Voksne kan variere i størrelse fra 129 cm til 235 cm og veje fra 23 til 78 kg. Individer bliver modne ved 4-7 års alderen for hunner, og 7-10 år for hannerne. Levetid er ukendt.
Langnæbbet delfin samles i grupper fra bare et par delfiner til enorme skoler der kan indeholde tusinder. De er konsistent akrobatiske og glade bov-ridere. Grunden til dyrenes spinneri er ikke præcist kendt. Teorier går fra at boblerne der skabes under landingen kan fungere som et mål for andre individers biosonar til at det bruges til at fjerne snyltere fra huden. Opførslen kan også bunde i leg. Individer er set fuldføre mindst 14 roterende spring efter hinanden.
I Atlanterhavet kan den langnæbbede delfin sammenlignes med Clymenedelfinen der også spinner, men ikke i så udbredt eller dramatisk grad. Arten deler også en række karakteristika med Pantropisk plettet delfin.
Distribution
Langnæbbet delfin findes i dybe og tropiske vande i alle verdens have. Om end de primært lever i det åbne hav, kan de til tider findes nær kysten ved tropiske økæder som f.eks. i vandene ved Hawaii. Om end den er beskrevet som pantropisk kan arten groft inddeles i de geografiske områder som svarer til underaten. Det totale populationstal er ukendt, men er med garanti blevet reduceret betydelig af fiskeaktiviteter i det østlige Stillehav, men bliver stadigvæk betragtet som truet.
Menneskelig interaktion
Langnæbbet delfin er blevet studeret i naturen og i fangenskab i Hawaii. Op mod to millioner Langnæbbede delfiner blev dræbe i de tredive år efter at tunfiskeriet for alvor startede i 1950erne. Fiskeriet har formentligt dræbt halvdelen af alle Langnæbbede delfiner. Noget tilsvarende er sket med Pantropisk plettet delfin.
Selv om de Langnæbbede delfiner ved Hawaii ikke bliver udsat for tunfiskere, kan de få op til flere daglige besøg ved deres kystnære hvilegrunde. Hvis der ikke kommer strengere love, kan mængden af folk der vil opsøge vilde delfiner, samt nogle knap så etiske turguider, få negative konsekvenser for bestanden i området. Noget tilsvarende er allerede sket for Spækhuggere i det nordøstlige Stillehav.