Larry Sanger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. sep. 2014, 11:04 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Larry Sanger

Larry Sanger (født 16. juli 1968 i Bellevue i staten Washington og opvokset i Anchorage i Alaska, begge i USA) og er bedst kendt som medgrundlægger af Wikipedia, sammen med Jimmy Wales.

Sanger var blevet ansat af Wales' selskab, Bomis, som chefredaktør på Nupedia, et projekt med det formål at skabe en frit tilgængelig encyklopædi. Som en reaktion på sine frustrationer over Nupedias langsomme fremgang foreslog Sanger i januar 2001 oprettelsen af en wiki til at accelerere artikelskrivningen, og denne wiki blev til Wikipedia. På grund af sin stilling som chefredaktør for Nupedia stod Sanger i spidsen for Wikipedia-projektet og formulerede mange af dets oprindelige retningslinjer.

I det efterfølgende år fortsatte Sanger med at arbejde på, og øge udbredelsen af, Nupedia- og Wikipedia-projekterne, indtil Bomis i februar 2002 var nødt til at nedlægge hans stilling. Da han ikke mente, at han kunne leve op til posten som chefredaktør, nu som bidragsyder på deltid, forlod Sanger kort tid efter Nupedias chefredaktørstol. Uden Sangers ledelse var der kun lille fremdrift i Nupedia-projektet, mens Wikipedia fortsatte med at vokse.

I mellemtiden er Sanger vendt tilbage til den akademiske verden og er nu lektor ved Ohio State University, hvor han underviser i filosofi.

I 2006 begyndte Larry Sanger projektet Citizendium.

Ekstern henvisning

Wikimedia Commons har medier relateret til: