Lennart Torstenson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Lennart Torstenson

Lennart Torstenson 2.jpg

Personlig information
Født 17. august 1603Rediger på Wikidata
ForstenaRediger på Wikidata
Død 7. april 1651 (47 år)Rediger på Wikidata
StockholmRediger på Wikidata
Gravsted RiddarholmskirkenRediger på Wikidata
Far Torsten Lennartsson (Lindersson)Rediger på Wikidata
Ægtefælle Beata De la Gardie (fra 1633)Rediger på Wikidata
Børn Anders Torstenson,
Marta Linnardtsdotter,
Märta Elisabet Linnardtsdotter,
Johan Gabriel Linnardtsson,
Margareta Katarina TorstensonRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Militæringeniør, godsejer, militærperson, ingeniør, Page (fra 1618)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lennart Torstenson (17. august 16037. april 1651) var svensk general (1632), feltmarskal (1641), greve (1647), rigsråd og generalguvernør i Västergötland, Dal, Värmland og Halland. Han blev gift i 1633 med Beata De la Gardie (Johansdotter) (1612-1680). Lennart Torstensson var en af Gustav 2. Adolfs vigtigste militære rådgivere og reorganiserede det svenske artilleri.

Ved sin hurtige og overrumplende krigsførelse anses Lennart Torstenson for at have været en læremester for Karl 10. Gustav. Som menneske beskrives han i positive vendinger. Han havde ofte problemer med sine lejesoldater, som truede med mytteri på grund af udeblevet sold

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Han blev født på Forstena gård i Västergötland. Han tilhørte en adelig familie, som stod i opposition til hertug Karl (Karl 9.), men ansattes ikke desto mindre som kammerpage hos Gustaf 2. Adolf. Sin første krigerske uddannelse fik han i kongens livlandske - og først og fremmest preussiske - felttog og blev 1629 oberst for artilleriet, i hvilken egenskab han udfoldede en betydelig virksomhed i omdannelsen og udviklingen.

Han kæmpede med berømmelse bl.a. ved Breitenfeld og Lech og blev general i 1632. I kampene samme år ud for Nürnberg blev han fanget og pådrog sig sygdom ved den hårde behandling under fangenskabet — frem for alt gigtsmerter — hvoraf han siden led. I 1633 blev han udset og det følgende år udnævnt til rigstøjmester. I 1635—40 deltog han under Banérs overkommando i den tyske krig, og 1641 blev han under et ophold i Sverige, og straks efter, at han var blevet rigsråd, udnævnt til øverstbefalende i Tyskland. Han førte nu kommandoen 1641—1645 og udmærkede sig her på glimrende måde, først og fremmest ved hurtigheden i de militære bevægelser, så meget mere beundringsværdig, som han selv i reglen under marcherne måtte bæres på en båre, da hans gigtsmerter sædvanligvis forhindrede ham i at sidde til hest. Banér havde i den grad svækket Brandenburg og Sachsen, at disse stater ikke længere for alvor formåede at deltage i krigen mod Sverige, og Tostenson kunne da forlægge krigsbegivenhederne til kejserens arvelande Schlesien, Böhmen og Mähren. Han gjorde tre felttog ind i disse lande: efter det første indfald besejrede han i bund og grund Piccolomini 1642 ved Breitenfeld, efter det andet rykkede han ind i Danmark, mod hvilket land Sverige nu begyndte krig, og var inden første halvdel af 1644 fuldstændig herre over hele den jyske halvø; han vendte der efter tilbage til Tyskland, besejrede Gallas ved Jüterbog i Brandenburg og foretog 1645 det tredje indfald i Østrig, under hvilket han vandt en glimrende sejr ved Jankowitz i Böhmen og trængte frem lige til Wien. Den 1. december 1645 afgav han overkommandoen og vendte tilbage til Sverige.

1648—1651 var han generalguvernør i Sveriges vestlige grænseprovinser Västergötland, Dalsland, Värmland og Halland.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XXIII; s. 638-639; opslag: Torstenson, Lennart