Leopold Mozart

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Leopold Mozart
Leopold Mozart.jpg
Personlig information
Født 14. november 1719Rediger på Wikidata
AugsburgRediger på Wikidata
Død 28. maj 1787 (67 år)Rediger på Wikidata
SalzburgRediger på Wikidata
Hvilested Sebastiansfriedhof[1]Rediger på Wikidata
Far Johann Georg MozartRediger på Wikidata
Ægtefælle Anna Maria MozartRediger på Wikidata
Børn Maria Anna Mozart,
Wolfgang Amadeus MozartRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Pædagog, violinist, musikolog, musikteoretiker, musikpædagog, komponistRediger på Wikidata
Kendte værker Jagdsinfonie[2]Rediger på Wikidata
Genre SymfoniRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Johann Georg Leopold Mozart (født 14. november 1719 i Augsburg, død 28. maj 1787) var en tysk komponist og violinist.

I samtiden blev Leopold Mozart regnet som en af tidens betydelige musikere. Han brugte meget af sit liv på at uddanne sine børn Wolfgang Amadeus Mozart og Anna Mozart. Som komponist huskes han stort set udelukkende for sin Børnesymfoni. Den var i mange år tilskrevet Joseph Haydn, men i 1952 fandt man ud af, at Leopold Mozart havde komponeret den.[kilde mangler]

Liv og gerning[redigér | redigér wikikode]

Fra venstre: "Nannerl", Wolfgang Amadeus, Leopold og på væggen et portræt af den afdøde Anna Maria.

Den Mozartske Familie1) stammede fra Augsburg; her var Leopold Mozart født i en beskeden bogbinderfamilie. Hans lyst til videnskabeligt studium førte ham til Salzburg, ved hvis universitet han studerede jura, mens han fattig og uden hjælp hjemmefra måtte ernære sig ved sin musik, for hvilken han tidlig havde vist anlæg. I længden blev dog denne kamp for livsopholdet ham for hård, han opgav juraen og blev først kammertjener hos en Grev Thurn, senere violinist i det ærkebiskoppelige kapel og steg hurtig lige til vicekapelmester. Leopold Mozart var en af de musikere, der tog del i arbejdet på sonatens udvikling og han fik ikke ringe fortjeneste af violinspillets systematiske studium ved sin violinskole, der oversattes til fransk og hollandsk og gjorde sin forfatter bekendt langt udover Salzburg. Leopold Mozart skrev iøvrigt baade operaer, oratorier, messer, serenader og alle slags lejlighedsarbejder, og nød det ry, at han meget havde fremmet musikudviklingen i Salzburg.

I året 1747 giftede han sig med Anne Marie Portlin. I deres ægteskab fødtes der dem syv børn, men kun to levede udover de første børneår, det var Maria Anna (kaldet Nannerl), der blev født 30. juli 1751 og Wolfgang Amadéus, født 27. Jan. 1756. Da hans to børn tidlig røbede deres forunderlige musikbegavelse, opgav han sin egen kunstner-virksomhed for helt at ofre sig for sine børns uddannelse.

Mozarts hjem var et fuldtud, lykkeligt. Af den righoldige samling breve fra familien, der er opbevaret, fremgår det tydeligt, at familiens fire medlemmer var sjældent nær og inderlig knyttede til hinanden. Leopold og hans hustru mødtes i kærlighed til og opofrelse for børnene. De kaldtes "det smukkeste par i Salzburg", men var forøvrigt indbyrdes yderst forskellige. Hustruen var en elskværdig, godlidende, lidt magelig og ikke synderlig udviklet kvinde med et livligt sind og et hang til det komiske og djærve, som gik i arv til sønnen. Leopold er da blevet bedømt højst forskelligt. Han var retsindet, ærlig og pligtfølende, men selv disse egenskaber havde hos Leopold et andet, mere nøgtern og skarpt præg end hos sønnen og ellers synes denne kun lidt at have lignet faderen. Betydningsfuldt til bedømmelse af hans personlighed turde det træk være, at han, den fattige bogbindersøn, ikke ville nøjes med de vilkår, livet nærmest havde at byde ham. Han stræbte højere og han valgte juraen som det studium, der skulle føre ham frem: vidnesbyrd om hans ærgærrighed, viljekraft og sans for det forstandsmæssige og praktisk-fornuftige. Det træk af herskesyge, som åbenbarede sig hos Leopold Mozart og som senere hen kunne antage en smålig form såvel som den tarvelige mands selvfølelse må ses på baggrund af hans evne til ved egen kraft at have skabt sig sin stilling. Ved siden af at være jurist var Leopold Mozart imidlertid en god del af en kunstner, han forstod derfor ganske vel, hvad der rørte sig i hans langt rigere begavede søn, men også på det kunstneriske så han gennemgående noget nøgtern og "praktisk" og de friere, sartere bevægelser i sønnens kunstnersjæl kunde han med sin mere småtskårne, jordbundne og hårde natur ikke ret opfatte. Lige til sin død i 1787 spillede Leopold en væsentlig rolle i sønnens Liv.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Wikisource-logo.svg 22 i Allgemeine Deutsche Biographie (forfattet af 421) (ses på tysk Wikisource)
  • Wolfgang Plath: Mozart, Leopold. I: Neue Deutsche Biographie (NDB). Bind 18, Duncker & Humblot, Berlin 1997, ISBN 3-428-00199-0, Side 238–240 (Digitalisering).
  • Ernst-Ludwig Theiss: Die Instrumentalwerke Leopold Mozarts nebst einer Biographie. Gießen 1943, (Gießen, Univ., Diss., 1943), (utdrag i Zeitschrift des Historischen Vereins für Schwaben 62/63, 1960, ISSN 0342-3131, s. 397–468).
  • Erich Valentin: Leopold Mozart, Porträt einer Persönlichkeit. Paul List Verlag GmbH & Co. KG, München 1987, ISBN 3-471-79011-X
  • Karsten Nottelmann: W.A. Mozart Sohn. Der Musiker und das Erbe des Vaters. 2 bind. Bärenreiter, 2009
  • Cliff Eisen: Leopold-Mozart-Werkverzeichnis (LMV). Beiträge zur Leopold-Mozart-Forschung 4, Wißner-Verlag, Augsburg 2010, ISBN 978-3-89639-757-7.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Navnet er anført på norsk bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.