Lise-Lotte Rebel
Lise-Lotte Rebel | |
---|---|
3. biskop over Helsingør Stift | |
Embedsperiode 2. april 1995 – 31. januar 2021 | |
Foregående | Johannes Johansen |
Efterfulgt af | Peter Birch |
Personlige detaljer | |
Født | 23. januar 1951 (73 år) Lyngby, Danmark |
Fulde navn | Lise-Lotte Gauger Rebel |
Ægtefælle(r) | Bent Flemming Nielsen |
Børn | To sønner |
Uddannelsessted | Aurehøj Gymnasium Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Biskop |
Religion | Lutheranisme |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Lise-Lotte Gauger Rebel (født 23. januar 1951 i Lyngby) er cand.theol. og var biskop over Helsingør Stift fra 1995 til 2021.
Rebel tog embedseksamen i teologi ved Københavns Universitet i 1978. Hun har været præst ved Utterslev Kirke 1978-1980, ved Islev Kirke 1980-1987 og ved Helsingør Domkirke (1987-1995). I 1995 blev hun valgt til biskop. Hun var den første kvindelige biskop i Danmark.[1]
Lise-Lotte Rebel blev tildelt Dannebrogsordenen i 1996 og blev i 2001 ridder af Dannebrogsordenens 1. grad. 1. januar 2014 blev hun Kommandør af ordenen.
Hun gik på pension 31.januar 2021 og efterfulgtes af Peter Birch, der tiltrådte som biskop i Helsingør Stift den 1. februar 2021.[1]
Rebel er siden 1999 gift med professor emeritus, dr.theol. Bent Flemming Nielsen. De bor i Helsingør og har tilsammen fem børn.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Dorte Remar (23. januar 2021), "Lise-Lotte Rebel: Der er så meget at sige tak for", Kristeligt Dagblad, hentet 22. maj 2022