Spring til indhold

Litra EG

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Litra EG 3101-3113)
EG
EG 3108 i Padborg i 2016
I drift2000-
ProducentSiemens
Bygget1999-2000
Antal bygget13
Antal i drift13
LitreringEG 3101-3113
OperatørDB Cargo Scandinavia
Bane(r) betjent
Specifikationer
LokomotivtypeElektrisk
Længde20,95 m[1]
Bredde3,00 m[1]
Højde4,42 m[1]
Hjuldiameter1.250 mm[1]
Maks. hastighed155 km/t[1]
Vægt132,0 t
Traktionssystem6 asynkrone AC banemotorer
Traktionseffekt6.500 kW
(8.800 hk)
TransmissionElektrisk
StrømforsyningKøreledning
Spændingssystem(er)25 kV, 50 Hz
15 kV, 16 2/3 Hz
AkselrækkefølgeCo'Co'
Akselafstand10,20+2,00+2,25 m[1]
Bremsesystem(er)El-bremsning:
6.500 kW[1]
(8.800 hk) Trykluftbremse:
132 tons
Fjernstyring(er)ZWS[1] (kun brugt mellem to lokomotiver af samme type)
Sikkerhedssystem(er)Dansk ATC
Svensk ATC
Indusi
KoblingssystemSkruekobling
Sporvidde1435 mm

Litra EG er typebetegnelsen for 13 ellokomotiver, som DSB modtog i 1999 og 2000 fra det tyske firma Siemens AG af typen Siemens ES64 EuroSprinter. Lokomotiverne fik numrene DSB EG 3101-3113 og var blandt Europas kraftigste i samtiden.

Det nye godstogslokomotiv blev hjemkøbt i forbindelse med Øresundsforbindelsens åbning. Samtidig havde DSB Gods et ønske om, at deres nye godstogslokomotiv skulle kunne operere dybt inde i Sverige og langt nede i Tyskland. Den opgave kunne det nye lokomotiv løse i og med, at det både kan køre på det svenske/tyske strømsystem (15 kV-16 2/3 Hz) og det danske (25 kV-50 Hz).

Desuden havde man oplevet et godstog strande på stigningen op ad tunnelen under Storebælt, så man havde hidtil været nødt til at mindske antallet af vogne eller køre med et ekstra lokomotiv. Det nye lokomotiv var imidlertid udstyret med en så kraftig motor, at det alene var i stand til at trække de lange og tunge godstog hele vejen under Storebælt.

DSB's glæde ved det nye lokomotiv blev dog kort, eftersom DSB Gods i 2001 og dets lokomotiver overgik til Railion Danmark. Efter nogle yderligere navne- og organisationsændringer tilhører lokomotiverne fra 2016 DB Cargo Scandinavia A/S.

Lokomotiverne anvendes i godstog til Kolding, Taulov, Fredericia, Ringsted, Høje Taastrup og Glostrup men også i tog til Malmø og Hamborg.

  1. ^ a b c d e f g h Løvborg, Eilert; Mogensen, Peter (2000). "Litra EG 3101-3113". DSB materiel i drift (2 udgave). København, Danmark: DSB drift. s. 4. ISBN 87-7025-011-1. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]