Odense Banegård

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Odense Banegård Center
Denmark-Odense Railroad Centre.jpg
Odense Banegård Center set fra Banegårdspladsen
Overblik
Land Danmark
Stationstype Knudepunkt
Adresse Østre Stationsvej 27
5000 Odense C
Kommune Odense Kommune
Jernbane Den fynske hovedbane
Svendborgbanen
Odense Letbane
Nabostationer Odense Sygehus Station, Langeskov Station, Kongensgade Station, Odeon Station, Holmstrup StationRediger på Wikidata
Forkortelse Od
Afstand 160,3 km fra København H
Åbningsdato 1865 (erstattet i 1914 og igen 15. september 1995)
Takstzone 01+
Perron(er) 3
Perronspor 6
Arkitekt N.P.C. Holsøe (oprindelig),
Heinrich Wenck
Transport
Operatører DSB
Togforbindelser InterCityLyn InterCity Regional

Odense Banegård eller Odense Station er Odenses primære jernbanestation og ligger på Østre Stationsvej. Fra 15. september 1995 kaldes stationen også Odense Banegård Center (OBC), idet byens gamle banegård dette år blev erstattet af et center på 36.000 m².

Cirka 25.000 personer færdes dagligt på Odense Banegårdscenter, som udover InterCity- og InterCityLyn-tog til Jylland og København samt regionaltog til Svendborg, Ringe og Fredericia også er trafikalt knudepunkt for rutebiler til det øvrige Fyn samt bybusserne i Odense.

Opbygning[redigér | redigér wikikode]

Odense Banegård Center er opført som en trefløjet bygning. Mod syd langs med Østre Stationsvej ligger der en lang bygning, der blandt andet rummer Odense Centralbibliotek, 7-Eleven og McDonald's. Desuden er der rulletrapper og elevatorer op til centret, der ligger på tværs over bybusterminalen og jernbanesporene. Centret rummer blandt andet Søstrene Grene, BioCity, Forex, Bager From, 7-Eleven, Baresso, Sunset Boulevard og Dunkin' Donuts. Desuden driver DSB et billetsalg her. Den tredje fløj mod nord ved Dannebrogsgade er et parkeringshus, hvor busselskabet FynBus desuden har et salgssted. Derudover er der en rutebilterminal på denne side af sporene. Centret ejes af ATP Ejendomme, DSB og Odense Kommune.

Banegården som sådan har seks spor (nummereret 3 til 8). Spor 1 til 2 er ikke i brug (til persontog), da de efter indvielsen af den nye banegård ikke længere er tilgængelige. Spor 7 og 8 anvendes først og fremmest til regionaltogene til Ringe og Svendborg. Mod vest er der opstillingsspor og et område for specialkøretøjer. Mod nord ligger Danmarks Jernbanemuseum i og omkring den gamle rundremise.

Tidligere stationer[redigér | redigér wikikode]

Den første, ydmyge jernbanestation i Odense åbnede i september 1865 og var tegnet af N.P.C. Holsøe. Forud for åbningen var gået en større lokal strid om, hvor man skulle placere banegården, og Odenses borgerskab med bankdirektør Lorenz Bierfreund og grosserer Wilhelm Petersen i spidsen gik af med sejren.

Banegården kom til at ligge nord for Kongens Have, som dengang var ejet af staten. Adgangen til banegården foregik dels fra Nørregade og dels fra det sted, hvor Kongensgade gik over i Rugårdsvej – med andre ord ad Østre og Vestre Stationsvej. Således undgik man magistratens ønske om at få banegården placeret længere mod øst, i Kræmmermarken (ved den nuværende Østergade). Placeringen nord for Kongens Have var nærmere ved byens centrum, men blev først tidssvarende, da kommunen i 1890'erne åbnede en forbindelsesvej til centrum med navnet Jernbanegade.

I 1880'erne var banegården blevet for lille til den øgede trafikmængde, og en udvidelse fulgte derfor i 1885. Fyens Stiftstidende kunne oplyse, at tegningerne til udvidelsen var udarbejdet på overbaneingeniøren, oberst William August Thulstrups kontor efter dennes "anvisning og smag" og med assistance af arkitekt, kaptajn Thomas Arboe. Også denne banegård blev med tiden for lille og blev erstattet af en ny i 1914.[1] Banegården fra 1865 blev endeligt revet ned i 1957 efter at den var blevet beskadiget af en brand på godsbanen.

Ombygningen skabte en af de mest særprægede banegårde i landet. De tilføjede bygningsdele var ganske vist tilpasset Holsøes bygning, men bygningens nye dominerende elementer, de karakteristiske tårne og spir, var i deres efterligning af maurisk eller byzantinsk stil nærmest minaret-agtige. Fyens Stiftstidende var begejstret over det arkitektoniske udtryk i den renoverede bygning, betegnede arkitekturen som livlig og med en "storartet og imponerende facade".

Den blev 1913-14 erstattet af en ny banegård, placeret ca. 200 meter øst for sin forgænger. Den er tegnet i nybarok stil af Heinrich Wenck. I dag er der kontorer i banegårdsbygningen fra 1914. I sommeren 2013 genåbnede Odense Musikbibliotek i den gamle afgangshal, men det er nu blevet inkorporeret i Odense Centralbibliotek.

Den 15. september 1995 åbnede det nuværende banegårdscenter næsten ved siden af sin forgænger.

Letbanestation[redigér | redigér wikikode]

På Østre Stationsvej udfor den sydlige side af stationen bliver der anlagt en ny letbanestation som en del af Odense Letbane. Letbanestationen kommer til at bestå af to spor med hver sin sideliggende perron. Området bliver desuden fredeliggjort, idet biltrafikken bliver ledt ad Adamsgade gennem den hidtidige bybusterminal. Busser i østlig retning vil også køre ad Adamsgade, mens de mod vest vil køre ad Østre Stationsvej ved siden af letbanen. Spor- og vejarealet på Østre Stationsvej bliver endvidere forsynet med en ny flisebelægning for at give området en særlig identitet.[2][3][4] Letbanestationen forventes at åbne sammen med letbanen i tredje kvartal af 2021.[5]

Nedlagte baner[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Odenses første banegårde – Historiens Hus
  2. ^ Hvor kommer letbanen til at køre?, Odense Letbane. Besøgt 14. januar 2019.
  3. ^ Kort over fremtiden med letbanen, Odense Letbane. Besøgt 14. januar 2019.
  4. ^ Østre Stationsvej i fremtiden, Odense Letbane. Besøgt 16. januar 2019.
  5. ^ Odense Kommune udskyder letbanens åbning, Odense Letbane, 28. februar 2019.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Odense
Zone 1

  Foregående station     DSB     Efterfølgende station  
InterCityLyn
København - Aalborg
InterCityLyn
København - Herning - Struer - Thisted
InterCityLyn
København - Aarhus - Struer
mod Struer
InterCityLyn
København - Sønderborg
InterCityLyn
København - Aarhus
InterCity
København - Aalborg
InterCity
København - Esbjerg
Regionaltog
Fredericia - Odense
Endestation
Endestation Svendborgbanen
mod Ringe
Svendborgbanen
Svendborgbanen


Koordinater: 55°24′6″N 10°23′14″Ø / 55.40167°N 10.38722°Ø / 55.40167; 10.38722