Louis Léopold Robert

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Léopold Robert
Portræt af en ung kvinde i Retuna af Louis Léopold Robert

Louis Léopold Robert, (13. maj 1794 i Chaux-de-Fonds (Schweiz) - 20. marts 1835 i Venedig) var en fransk-schweizisk maler og Kobberstikker.

Han kom 1810 til Paris og uddannede sig under Girardet til en dygtig Kobberstikker, men paa Rejsen til Rom 1818 blev R., der havde lært under David i Paris, helt og holdent Maler. Han forlod dog de David’ske klassiske Baner og brød sig en hidtil næsten ukendt: han saa at sige opdagede det ital. (rom.) Folk i dets Skønhed. Først var det de rom. Briganter (Billedet: »Røverkvinde vaager over en sovende Mand« maatte han gentage de 14 Gange), derefter det rom. Folk med dets ædelbaarne Skikkelser, de neapolitanske Fiskere osv. Udstillingen i Beg. af 1820’erne af hans Arbejder blev banebrydende: den ophøjede Skønhed, man hidtil havde søgt i den klassiske Verden, saa man her til Rede i Nutidens Liv for den, der kunde hæve Skatten. Da R. senere kom til Paris, hyldedes han (der helst holdt sig uden for Kampen mellem den David’ske Skole og Romantikerne) som den store Mester. Efter »Fisker med Mandolin«, »Dans paa Capri« etc. kom bl. m. a. Hovedværkerne »Neapolitansk Fisker som Improvisator« (1824), »Hjem fra Pilegrimsfarten til Madonna dell’ Arco« (1827, Louvre), det storladne »Romerske Høstfolk i de pontinske Sumpe« (Louvre-Mus., Højdepunktet i R.’s Kunst), »Pifferari foran et Madonnabillede« (1831) og »Fiskere fra Chioggia«. R. hævede de romerske Bønder op i en højere Linierytmens Verden og beaandede, ud fra sit eget syge Sind, Billedernes stilfulde Komposition med en sjælfuld og tungsindig Stemning. Hans Værker, Resultater mindre af Inspiration end af Refleksion, mangler ofte Livets umiddelbare Naivitet; de ædle Skikkelser er kunstlet stillede op i Attituder, i reliefagtig Komposition, og en Kolorit, hvis kraftige Lokalfarver og svære Skygger kan virke lidt grelt. Fra hans storlinede Typer gaar der imidlertid Traade gennem en J. Breton’s og andres Kunst op til nyere Kunst. R., et følsomt og indesluttet Gemyt, tog sig af Dage af ulykkelig Kærlighed til Prinsesse Charlotte Bonaparte, der selv malede, og hvem han stod i nært Venskabsforhold til. Arbejder af R. i Mus. i Bern (Italienerinde), i Nantes (Eremit), Berlins Nationalgaleri etc. Et Par Billeder paa Thorvaldsen’s Mus. (S. Paolo fuori le mure efter Branden 1823).

Kilder[redigér | redigér wikikode]