Spring til indhold

Ludvig August Grundtvig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ludvig August Grundtvig
Født18. december 1868 Rediger på Wikidata
Nakskov, Danmark Rediger på Wikidata
Død28. april 1913 (44 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedFrederiksberg Ældre Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedBorgerdydskolenChristianshavn
Københavns Universitet
BeskæftigelseFagbogsforfatter Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ludvig August Grundtvig (født 18. december 1868 i Nakskov, død 28. april 1913 i København) var en dansk retslærd.

Grundtvig blev student i 1887, cand. juris i 1893, assistent i Justitsministeriet i 1899, i 1902 midlertidig docent ved Københavns Universitet, samme år Dr. juris med afhandlingen Konossementet. En søretlig Studie. I. Retten ifølge Konossementet, i 1903 efter konkurrence professor ved universitetet.

Frantz Dahl skriver i Salmonsens Konversationsleksikon om Grundtvig:

Forfatterskab

[redigér | rediger kildetekst]

Foruden en del anmeldelser, tidsskriftafhandlinger, artikler i Salmonsens konversationsleksikon og lignende skrev han Kortfattet Lærebog i Handels- og Vekselret (1901, 5. oplag ved Wilhelm Thorup 1915), konkurrenceafhandlingen Om Reklamation i Formueretsforhold med særligt Hensyn til Køb og Salg (1903), Kort Fremstilling af Forfatterretten efter L. 29. Marts 1904 og Bernerkonventionen (1905, 2. udgave ved Kai Glahn 1918), og Kort Fremstilling af den danske Søret til Brug ved Forelæsninger (1907, 2. udgave ved Axel Møller 1922). I 1905 besørgede han 2. udgave af Carl Torps Dansk Tingsret. En indgående og fyldig kommentar til Købeloven gav han i Lov om Køb af 6. Apr. 1906 med Forklaringer og alfabetisk Register (1906). Et af ham planlagt arbejde De nordiske Sølove med Domsreferat og Fagregiste (1914) så først dagens lys efter hans død.

Også i legislativt arbejde tog Grundtvig virksom del — i 1900 var han sekretær i et udvalg til udarbejdelse af forslag til lov om aktieselskaber, i 1901 sekretær i provinshandelsforeningernes fællesudvalg, i 1903 blev han medlem af den skandinaviske civillovkommission, i 1909 af et nyt aktielovsudvalg —, ligesom han som Danmarks repræsentant deltog i internationale konferencer angående veksel- og søret. I den danske handelsstand var han højt agtet. I en årrække virkede han som sekretær for "Provinshandelsforeningernes Fællesudvalg".

  • Kortfattet Lærebog i Handels- og Vekselret (1901, 5. oplag ved Wilhelm Thorup 1915)
  • Konossementet. En søretlig Studie. I. Retten ifølge Konossementet, (1902)
  • Om Reklamation i Formueretsforhold med særligt Hensyn til Køb og Salg (1903)
  • Kort Fremstilling af Forfatterretten efter L. 29. Marts 1904 og Bernerkonventionen (1905, 2. udgave ved Kai Glahn 1918)
  • Kort Fremstilling af den danske Søret til Brug ved Forelæsninger (1907, 2. udgave ved Axel Møller 1922)

Grundvig blev begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård[2]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Ludvig August Grundtviggravsted.dk
  • Frantz Dahl, "L.A. Grundtvig", Dansk Biografisk Leksikon (3. udgave), Gyldendal, hentet 18. maj 2018
  • Grundtvig, 5. Ludvig August i Nordisk familjebok (2. udgave, 1909)