Luvisk

Luvisk er et uddødt indoeuropæisk sprog, som tilhører den anatoliske gruppe, hittitisk er nært beslægtede. Det er enten en direkte forløber for lykisk eller meget nært beslægtet.

Luvisk blev brugt af befolkningsgrupper, der boede i Arzawa vest og sydvest for hittiternes kerneområde, i de ældst kendte tekster kaldes området Luviya, men det blev senere kendt som Lydien. Hvis historien om Troja er sand, og at byen lå hvor vi formoder den lå, talte trojanerne med stor sandsynlighed luvisk.

Luvisk spredte sig efterhånden fra det vestlige Anatolien mod øst, og denne spredning kan have haft en nær sammenhæng med Hittiterrigets kollaps. Luvisk blev brugt i de neo-hittitiske stater i Syrien såsom Milid og Carchemish og Tabal i det centrale Anatolien i det 10. årh. f.v.t.

Overlevering

Luvisk er bevaret I to former, som er opkaldt efter hvilken type skrift, der blev brugt:

• Kileskrift
• Hieroglyffer

Modsat egyptiske hieroglyffer blev luvisk skrevet fra venstre mod højre.