Lynetten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
På dette foto taget fra Langelinie ses tanke på rensningsanlæg Lynetten bag det nedlagte søfort. Vindmøllerne er opstillet på Lynette-områdets moler ud mod Øresund.

Lynetten (fra fransk: lunette, halvmåne) er Danmarks største rensningsanlæg i Københavns havn på et opfyldt areal ved siden af det tidligere søfort af samme navn.

Søfort[redigér | redigér wikikode]

I 1766-67 anlagdes efter forslag af greve Frederik Danneskiold-Samsøe et søfort, Danmarks første, på et flak, Revshalen, hvorpå tidligere Christianshavn, Holmen og Sixtusbatteriet og senere Refshaleøen er anlagt.[1][2] Søfortet anlagdes på opfyldt jord i Øresund, på en fremskudt position i forhold til Kastellet og Christianshavns Vold. Først under Første slesvigske Krig blev søfortet armeret, og armeringen blev forstærket op til Anden slesvigske Krig. I forbindelse med etableringen af Københavns Befæstning efter nederlaget i 1864 blev Lynetten 1873-84 udvidet og forsynet med stenglacis og betonmure, og blev endelig 1885-94 udstyret med et haubitsbatteri. Da senere søforterne Middelgrundsfortet og Flakfortet blev anlagt, blev haubitsbatteriet nedlagt, og Lynetten fungerede herefter fra 1922 som kommandostation,[3] indtil det fra 1933 kom under Kystdefensionen.[4]

Rensningsanlæg[redigér | redigér wikikode]

Københavns Borgerrepræsentation vedtog 22. februar 1973 et projekt om bygning af et rensningsanlæg på et havområde øst for det nu nedlagte søfort. Med et budget på ca. 400 mill. kr var "Lynettebevillingen" den hidtil største enkeltbevilling fra Københavns kommune. I 1975 var et ca. 10 hektar stort areal blevet opfyldt, og byggeriet af Nordeuropas største rensningsanlæg gik i gang. Det blev indviet i 1980 og havde da kostet tæt ved 1 mia. kr. I 1985 behandlede anlægget 100 mill. m3 spildevand, hvorved der produceredes 25.000 tons slam, som blev afbrændt og deponeret på grunden i askedepoter.[5] Senere er flere havområder inddæmmet, så at Lynette-anlægget nu omfatter et areal på ca. 48 hektar.

Foruden fra Københavns kommune modtager Renseanlæg Lynetten spildevand fra Frederiksberg kommune, samt dele af Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Lyngby-Taarbæk kommuner, i alt et område på 76 km2 med en befolkning på 535.000 personer. Anlægget råder over forskellige typer spildevandsbassiner som i alt kan rumme 267.300 m3. Driftskapacitet for det biologiske anlæg er 23.000 m3 i timen, ved skybrud dog 41.500 m3 i timen.[6]

Udløbet fra Lynetten er placeret på 9 m vanddybde i Kongedybet, ca. 1.500 m fra land.[5]

Procedure[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Rensningsanlæg

De første år foregik rensningen dels ved mekanisk separation af faste bestanddele, dels ved biologisk nedbrydning af organisk materiale i svæv i spildevandet, ved iltning. Som det første anlæg i Europa blev Lynetten udstyret med sin egen iltfabrik, som producerer ren ilt til indblæsning og nedbrydning af organisk materiale.[5] Slammet som fremkommer ved den mekaniske og biologiske rensning tørres og bruges i dag til produktion af biogas, som omdannes til elektricitet.[7]

Mekanisk og biologisk rensning fjernede det organiske materiale fra spildevandet, men det indeholdt stadig store mængder næringssalte, især kvælstof- og fosforforbindelser, som udledt i havmiljøet bl.a. om sommeren førte til algeopblomstring. I 1997 blev et ombygget og udvidet anlæg derfor taget i brug, således at man nu ved kemisk rensning både fjerner kvælstof og fosfor, det sidste bl.a. ved kemisk fældning med jernsalte.[3][8]

Ejerforhold[redigér | redigér wikikode]

De første år hørte Renseanlæg Lynetten under Københavns kommunes Afløbskontor, men i forbindelse med udbygningen i 1997 blev rensningsanlæggene Lynetten og Damhusåen samlet i et interessentskab, Lynettefællesskabet I/S, hvis bestyrelse bestod af repræsentanter fra alle de involverede kommuner.[5] Senere blev selskabet underlagt Københavns Energi og omdannet til et kommunalt aktieselskab, som siden 2013 under navnet Biofos Lynettefællesskabet A/S er en del af det kommunalt ejede Biofos Holding A/S, der med HOFOR Spildevand Holding A/S som hovedaktionær foruden Lynetten og Damhusåen rensningsanlæg driver Avedøre rensningsanlæg.[9]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Københavns Energi (2007): Fra stinkende rendestene til computerstyrede kloakker - Københavns kloakker gennem 150 år. Jubilæumsbog baseret på manuskript af John M. Eriksen, Københavns Energi, 103 sider, ISBN 978-87-991949-0-2

Diverse[redigér | redigér wikikode]

På det gamle søforts område åbnede i 2013 skuespilhuset Teaterøen, en ”åben platform for dansk og international scenekunst”. Her afvikledes i 2014 scenekunstfestivalen CPH STAGE.

Mellem Margretheholm og Refshaleøen ligger sejlklubben Lynetten med ca. 700 bådpladser.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Revshaleøen, artikel i Salmonsens Konversationsleksikon
  2. ^ Lynetten, artikel i Salmonsens Konversationsleksikon
  3. ^ a b Lynetten, artikel i DenStoreDanske
  4. ^ Lynetten, artikel i Raunkjærs Konversationsleksikon, bd. 7, 1951
  5. ^ a b c d Københavns Energi (2007): Fra stinkende rendestene til computerstyrede kloakker - Københavns kloakker gennem 150 år. Jubilæumsbog baseret på manuskript af John M. Eriksen, Københavns Energi, 103 sider, ISBN 978-87-991949-0-2
  6. ^ Lynettefællesskabet - Lynetten i tal
  7. ^ Lynettefællesskabet - Renseprocessen
  8. ^ Præsentationsfilm fra Lynettefællesskabet
  9. ^ Selskaberne | Biofos

Koordinater: 55°41′41.95″N 12°36′53.87″Ø / 55.6949861°N 12.6149639°Ø / 55.6949861; 12.6149639

Jan Bruegel d. Ä. 008.jpgDenne artikel om lokaliteten Lynetten kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.