Frederiksberg Kommune
| Frederiksberg Kommune | |
|---|---|
 | |
 | |
| Kommunesæde | Frederiksberg |
| Kommunekode | 147 |
| Region | Hovedstaden |
| Areal | 8,70 km² |
| Indbyggere | 103.960 pr. 2019 |
| Befolkningstæthed | 11.949 (Indbyg. pr. km²) |
| Borgmester | Simon Aggesen |
| Borgmesterparti | Det Konservative Folkeparti |
| Hjemmeside | www.frederiksberg.dk |
| DigDag |
digdag.dk, digdag.dk  |
Frederiksberg Kommune er Danmarks arealmæssigt mindste kommune, men landets tættest befolkede.
I forbindelse med Kommunalreformen forblev kommunen selvstændig, men er nu en del af Region Hovedstaden og har i lighed med København mistet sin dobbeltstatus som amt og kommune.
Frederiksberg Kommune har magistratsstyre. Kommunen beskæftiger i alt knap 7.000 ansatte, hvoraf de 700 arbejder i administrationen.[1]
Indholdsfortegnelse
Kommunens historie[redigér | redigér wikikode]
Hovedartikel: Frederiksberg.I 1842 blev Frederiksberg en del af Frederiksberg-Hvidovre sognekommune. I 1857 kom der en lov, der gjorde det daværende Frederiksberg sogn til en selvstændig kommune i Københavns amt. Den nye kommune fik snart rettigheder som handelsplads. Dette betød, at sogneforstanderskabet blev til en kommunalbestyrelse, og at forstanderskabets formand blev borgmester. I år 1900 overtog kommunalbestyrelsen også amtsrådets opgaver.
Da Københavns Kommune i 1902 blev forøget med flere landkommuner i omegnen, ønskede Frederiksberg at forblive selvstændig, og sådan har det været siden.
Frederiksbergs historie formidles og varetages af Frederiksberg Stadsarkiv
Borgmestre[redigér | redigér wikikode]
Fra 1841 kaldet formand for sogneforstanderskabet og indtil 1858 også omfattende Hvidovre Sogn, fra 1867 sognerådsformand og fra 1919 borgmester
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
| Startår | Slutår | Stilling/uddannelse | Navn | Parti |
|---|---|---|---|---|
| 1842 | 1843 | Etatsråd | Povel Povelsen | Bondevennernes Selskab |
| 1847 | 1851 | Assessor | Harald Raasløff | |
| 1858 | 1861 | Godsejer | Ernst Emil Rosenørn | Højre |
| 1861 | 1862 | Justitsråd | N.F. Jespersen | Døde i embedet |
| 1862 | 1872 | Etatsråd | R.C. Stæger | |
| 1872 | 1891 | Justitiarius | N.F. Schlegel | Højre. Døde i embedet |
| 1891 | 1896 | Højesteretssagfører | Frederik Asmussen | Højre |
| 1896 | 1908 | Dr.med. | E.M. Jacoby | |
| 1908 | 1909 | Overretssagfører | Niels Petersen | Det Radikale Venstre |
| 1909 | 1936 | Overretssagfører | Marius Godskesen | Højre, fra 1915: Det Konservative Folkeparti |
| 1936 | 1948 | Direktør | Vilhelm Fischer | Det Konservative Folkeparti |
| 1948 | 1950 | Statsrevisor | Aksel Møller | Det Konservative Folkeparti |
| 1950 | 1954 | Branddirektør | Arne Stæhr Johansen | Det Konservative Folkeparti |
| 1954 | 1958 | Statsrevisor | Aksel Møller | Det Konservative Folkeparti |
| 1958 | 1978 | Branddirektør | Arne Stæhr Johansen | Det Konservative Folkeparti |
| 1978 | 2001 | Vicedirektør | John Winther | Det Konservative Folkeparti |
| 2001 | 2009 | Chefjurist | Mads Lebech | Det Konservative Folkeparti |
| 2009 | 2019 | Seniorproduktchef | Jørgen Glenthøj | Det Konservative Folkeparti |
| 2019 | – | Simon Aggesen | Det Konservative Folkeparti |
Magistraten[redigér | redigér wikikode]
Frederiksberg Kommunes magistrat består af borgmesteren, der er formand, og otte medlemmer (rådmænd)[2]
- Jørgen Glenthøj, (formand) (C)
- Morten Jung (B)
- Margit Ørsted (V)
- Jan E. Jørgensen (V)
- Jens Tørning (O)
- Simon Aggesen (C), borgmester og formand fra 18. marts 2019
- Pernille Høxbro (C)
- Lars Berg Andersen (I) (Stedfortræder for Laura Lindahl fra 1. august 2016)
- Michael Vindfeldt (A)
- Thyge Enevoldsen (Ø)
- Balder Mørk Andersen (F)
- Sine Heltberg (A)
Småoplysninger og stikord[redigér | redigér wikikode]
Frederiksberg Kommune er medejer af R98, der varetager håndtering af privat affald for kommunen. Frederiksberg Kommune er medejer (8 %) af Metroselskabet
Politik[redigér | redigér wikikode]
Mandatfordeling[redigér | redigér wikikode]
| Valgår | A | B | C | F | G | I | O | V | Y | Ø | Å | Grafik: Mandatfordeling og valgdeltagelse | TOT | % | Kønsfordeling (M/K) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1981 | 6 | 15 | 2 | 2 |
| 25 |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 1985 | 5 | 13 | 5 | 1 | 1 |
| 25 |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 1989 | 7 | 13 | 5 |
| 25 |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 1993 | 6 | 1 | 12 | 3 | 3 |
| 25 |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 1997 | 5 | 1 | 12 | 3 | 1 | 2 | 1 |
| 25 |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 2001 | 5 | 1 | 13 | 2 | 1 | 2 | 1 |
| 25 | 82.8 |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 2005 | 5 | 2 | 13 | 2 | 1 | 2 |
| 25 | 64.7 |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 2009 | 6 | 1 | 12 | 4 | 1 | 1 |
| 25 | 64.2 |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 2013 | 4 | 2 | 10 | 2 | 1 | 1 | 2 | 3 |
| 25 | 70.3 |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 2017 | 4 | 3 | 11 | 1 | 1 | 1 | 3 | 1 |
| 25 | 71.2 |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]
Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.
Tartu, Estland
Hämeenlinna, Finland
Hafnarfjörður, Island
Bærum, Norge
Uppsala, Sverige (siden 1947)
Referencer[redigér | redigér wikikode]
- ^ Forvaltningen – Frederiksberg Kommune
- ^ Udvalg. frederiksberg.dk. Hentet 12. december 2016.
Kilder[redigér | redigér wikikode]
- Frederiksberg Kommune 1858-1900: En Oversigt, Frederiksberg 1901. Digitaliseret udgave
Se også[redigér | redigér wikikode]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Koordinater: 55°40′40″N 12°32′0″Ø / 55.67778°N 12.53333°Ø
|
Københavns Kommune | Københavns Kommune | Københavns Kommune |
|
| Københavns Kommune | 
|
Københavns Kommune | ||
 Frederiksberg Kommune 
| ||||
| ||||
| Københavns Kommune | Københavns Kommune | Københavns Kommune |
| ||||||||||
| ||||||
|
