Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune
	Kommunevåben
Kommunesæde	Frederiksberg
Kommunekode	147
Region	Hovedstaden
Areal	8,70 km²
Indbyggere	103.677 pr. 2021
Befolkningstæthed	11.917 (Indbyg. pr. km²)
Borgmester	Simon Aggesen
Borgmesterparti	Det Konservative Folkeparti
Hjemmeside	www.frederiksberg.dk
DigDag	digdag.dk,; digdag.dk
	v; d; r;

Frederiksberg Kommune er Danmarks arealmæssigt mindste kommune, men landets tættest befolkede.

I forbindelse med Kommunalreformen forblev kommunen selvstændig, men er nu en del af Region Hovedstaden og har i lighed med København mistet sin dobbeltstatus som amt og kommune.

Frederiksberg Kommune har magistratsstyre. Kommunen beskæftiger i alt knap 7.000 ansatte, hvoraf de 700 arbejder i administrationen.^[1]

Kommunens historie[redigér | redigér wikikode]

Hovedartikel: Frederiksberg.

I 1842 blev Frederiksberg en del af Frederiksberg-Hvidovre sognekommune. I 1857 kom der en lov, der gjorde det daværende Frederiksberg sogn til en selvstændig kommune i Københavns amt. Den nye kommune fik snart rettigheder som handelsplads. Dette betød, at sogneforstanderskabet blev til en kommunalbestyrelse, og at forstanderskabets formand blev borgmester. I år 1900 overtog kommunalbestyrelsen også amtsrådets opgaver.

Da Københavns Kommune i 1902 blev forøget med flere landkommuner i omegnen, ønskede Frederiksberg at forblive selvstændig, og sådan har det været siden.

Frederiksbergs historie formidles og varetages af Frederiksberg Stadsarkiv

Borgmestre[redigér | redigér wikikode]

Fra 1841 kaldet formand for sogneforstanderskabet og indtil 1858 også omfattende Hvidovre Sogn, fra 1867 sognerådsformand og fra 1919 borgmester
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Startår	Slutår	Stilling/uddannelse	Navn	Parti
1842	1843	Etatsråd	Povel Povelsen	Bondevennernes Selskab
1847	1851	Assessor	Harald Raasløff
1858	1861	Godsejer	Ernst Emil Rosenørn	Højre
1861	1862	Justitsråd	N.F. Jespersen	Døde i embedet
1862	1872	Etatsråd	R.C. Stæger
1872	1891	Justitiarius	N.F. Schlegel	Højre. Døde i embedet
1891	1896	Højesteretssagfører	Frederik Asmussen	Højre
1896	1908	Dr.med.	E.M. Jacoby
1908	1909	Overretssagfører	Niels Petersen	Det Radikale Venstre
1909	1936	Overretssagfører	Marius Godskesen	Højre, fra 1915: Det Konservative Folkeparti
1936	1948	Direktør	Vilhelm Fischer	Det Konservative Folkeparti
1948	1950	Statsrevisor	Aksel Møller	Det Konservative Folkeparti
1950	1954	Branddirektør	Arne Stæhr Johansen	Det Konservative Folkeparti
1954	1958	Statsrevisor	Aksel Møller	Det Konservative Folkeparti
1958	1978	Branddirektør	Arne Stæhr Johansen	Det Konservative Folkeparti
1978	2001	Vicedirektør	John Winther	Det Konservative Folkeparti
2001	2009	Chefjurist	Mads Lebech	Det Konservative Folkeparti
2009	2019	Seniorproduktchef	Jørgen Glenthøj	Det Konservative Folkeparti
2019	–	Advokat	Simon Aggesen	Det Konservative Folkeparti

Magistraten[redigér | redigér wikikode]

Frederiksberg Kommunes magistrat består af borgmesteren, der er formand, og ti andre medlemmer (rådmænd)^[2]

Simon Aggesen, borgmester og formand (C)
Flemming Brank (C)
Nikolaj Bøgh (C)
Jan E. Jørgensen (V)
Laura Lindahl (I)
Michael Vindfeldt (A)
Lone Loklindt (B)
Thyge Enevoldsen (Ø)
Balder Mørk Andersen (F)
Mette Bram (Å)
Alexandra Dessoy (C)

Småoplysninger og stikord[redigér | redigér wikikode]

Frederiksberg Kommune er medejer af R98, der varetager håndtering af privat affald for kommunen. Frederiksberg Kommune er medejer (8 %) af Metroselskabet

Politik[redigér | redigér wikikode]

Mandatfordeling[redigér | redigér wikikode]

Valgår

Grafik: Mandatfordeling og valgdeltagelse

TOT

%

Kønsfordeling (M/K)

1909

6

1

8

6

1

8

15

74.8

12

3

1913

6

1

8

6

1

8

15

79.8

12

3

1917

7

2

10

7

2

10

19

72.9

16

3

1921

8

1

10

8

1

10

19

75.4

16

3

1925

6

1

12

6

1

12

19

77.0

16

3

1929

8

1

10

8

1

10

19

78.1

17

1933

6

1

12

6

1

12

19

81.9

16

3

1937

7

1

11

7

1

11

19

77.6

16

3

1943

7

1

11

7

1

11

19

74.9

16

3

1946

6

1

9

2

1

6

1

9

2

1

19

77.1

14

5

1950

5

12

1

5

12

1

19

82.1

14

5

1954

7

12

7

12

19

67.6

14

5

1958

6

13

6

13

19

75.0

15

4

1962

5

13

1

5

13

1

19

73.0

15

4

1966

5

12

2

5

12

2

19

75.4

14

5

1970

9

1

14

1

9

14

25

67.9

19

6

1974

6

1

14

2

1

6

14

2

25

61.0

18

7

1978

9

1

11

1

9

11

25

74.4

15

10

1981

6

15

2

6

15

2

25

75.0

17

8

1985

5

13

5

1

5

13

5

25

67.0

16

9

1989

7

13

5

7

13

5

25

67.7

13

12

1993

6

1

12

3

6

12

3

25

68.6

16

9

1997

5

1

12

3

1

2

1

5

12

3

2

25

66.6

16

9

2001

5

1

13

2

1

2

1

5

13

2

25

82.8

16

9

2005

5

2

13

2

1

2

5

2

13

2

25

64.7

14

11

2009

6

1

12

4

1

6

12

4

25

64.2

13

12

2013

4

2

10

2

1

2

3

4

2

10

2

3

25

70.3

15

10

2017

4

3

11

1

3

1

4

3

11

3

25

71.2

15

10

Nu

4

3

12

1

3

1

4

3

12

3

25

15

10

Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Nuværende byråd[redigér | redigér wikikode]

Byrådet har følgende sammensætning efter kommunalvalget i november 2017:


Navn	Parti
Jørgen Glenthøj (Borgmester 2017-19)	Konservative - 11 mandater
Simon Aggesen (Borgmester siden 2019)
Pernille Høxbro
Helle Sjelle
Brian Holm
Fasael Rehman
Stig Elling
Alexandra Dessoy
Merete Winther Hildebrandt
Flemming Brank
Nikolaj Bøgh
Michael Vindfeldt	Socialdemokratiet - 4 mandater
Sine Heltberg
Gunvor Wibroe
Malte Mathies Løcke
Thyge Enevoldsen	Enhedslisten - 3 mandater
Mette Bang Larsen
Daniel Panduro
Lone Loklindt	Radikale Venstre - 3 mandater
Ruben Kidde
David Munis Zepernick
Jan E. Jørgensen	Venstre - 1 mandat
Balder Mørk Andersen	SF - 1 mandat
Mette Bram	Alternativet - 1 mandat
Laura Lindahl	Liberal Alliance - 1 mandat

Udtrådt i perioden
Dato	Udtrådt	Indtrådt	Parti
7. august 2018	Stig Elling^[3]	Karsten Skawbo-Jensen	Konservative
16. august 2018	Pernille Høxbro^[4]	Carina Høedt	Konservative

Skiftet parti i perioden
Navn	Skiftet fra	Skiftet til	Dato
Laura Lindahl^[5]	Liberal Alliance	Konservative	3. februar 2021

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

^ "Forvaltningen – Frederiksberg Kommune". Arkiveret fra originalen 1. august 2012. Hentet 1. august 2012.
^ "Udvalg". frederiksberg.dk. Arkiveret fra originalen 20. december 2016. Hentet 12. december 2016.
^ https://www.tv2lorry.dk/frederiksberg/depression-far-stig-elling-til-droppe-politik
^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 8. august 2020. Hentet 26. maj 2020.
^ https://www.altinget.dk/navnenyt/laura-lindahl-skifter-til-konservative

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Frederiksberg Kommune 1858-1900: En Oversigt, Frederiksberg 1901. Digitaliseret udgave

Se også[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°40′40″N 12°32′0″Ø / 55.67778°N 12.53333°Ø / 55.67778; 12.53333

[1] "Forvaltningen – Frederiksberg Kommune". Arkiveret fra originalen 1. august 2012. Hentet 1. august 2012.

[2] "Udvalg". frederiksberg.dk. Arkiveret fra originalen 20. december 2016. Hentet 12. december 2016.

[3] ttps://www.tv2lorry.dk/frederiksberg/depression-far-stig-elling-til-droppe-politik

[4] "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 8. august 2020. Hentet 26. maj 2020.

[5] ttps://www.altinget.dk/navnenyt/laura-lindahl-skifter-til-konservative

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]