Læsten

Koordinater: 56°29′42″N 9°48′45″Ø / 56.49500°N 9.81250°Ø / 56.49500; 9.81250
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Læsten
Kirken Genforeningsstenen

Forsamlingshuset
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Midtjylland
Kommune Randers Kommune
Sogn Læsten Sogn
Postnr. 8910 Randers NV
Demografi
Kommunen 99.931[1] (2023)
 - Areal 800,14 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Oversigtskort
Læsten ligger i Midtjylland
Læsten
Læsten
Læstens beliggenhed 56°29′42″N 9°48′45″Ø / 56.49500°N 9.81250°Ø / 56.49500; 9.81250

Læsten er en landsby i Østjylland med under 200 indbyggere. Den ligger 29 km øst for Viborg, 8 km syd for Fårup og 16 km vest for Randers. Landsbyen hører til Randers Kommune og ligger i Region Midtjylland.

Læsten hører til Læsten Sogn, som i 2018 havde 195 indbyggere, hvoraf de fleste boede i landsbyen. Læsten Kirke, der blev opført i 1100-tallet i romansk stil, ligger i landsbyen.

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Syd for Læsten ligger det fredede naturområde Læsten Bakker. 3½ km sydøst for landsbyen ligger herregården Fussingø ved den 3 km lange Fussing Sø.

Faciliteter[redigér | rediger kildetekst]

  • Læsten Borger- og Kulturhus (forsamlingshuset) har plads og service til 120 gæster i en stor sal og en lille sal.
  • Forsamlingshuset administreres og udlejes af foreningen "Læsten Borger- og Kulturhus", der blev dannet i 2012 ved sammenlægning af "Læsten Forsamlingshus" og "Læsten Borgerforening". Foreningen har også ansvaret for Fællesgrunden og flagene til byens flagallé.
  • Den gamle vandværksgrund er nu Fællesgrunden med udendørs bålplads, bålhus der kan rumme 18 personer, legehus, sandkasse, andre legeredskaber og spil samt petanque-bane, hvor der spilles hver tirsdag aften.
  • Læsten har haft købmand og senere brugsforening. Nu findes der ikke længere butikker, men der er et autoværksted.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Navnet Læsten kommer af det gammeldanske ord , der betyder "gravhøj", og "sten".

Der har boet mennesker i Læsten siden oldtiden. Et af landets største ravfund fra yngre stenalder er gjort ved Læsten.

De 13 gårde i Læsten sogn var fæstegårde under Fussingø, men fik omkring 1775 arveskøde på gårdene af grev Christian Ludvig Scheel von Plessen.

Blicher[redigér | rediger kildetekst]

Steen Steensen Blicher har i novellen Eneboeren på Bolbjerg nævnt Læsten: "Ved byen Leisten siger man lyngen farvel, og glemmer den øjeblikkelig over det yndige landskabsstykke, der pludselig ligesom fremmanes af den sidste mørkebrune Banke…"

1901[redigér | rediger kildetekst]

I 1901 beskrives Læsten således: "Læsten, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1894) og Mølle."[2]

Genforeningssten[redigér | rediger kildetekst]

I vejtrekanten hvor Rosebakken munder ud i Engtoften, står en sten der blev afsløret 21. februar 1921 til minde om Genforeningen i 1920.[3]

Jernbanen[redigér | rediger kildetekst]

Læsten fik trinbræt med sidespor på Mariager-Fårup-Viborg Jernbane (1927-65). Det lå 1½ km nordvest for landsbyen ved Haversmindevej 26, som blev den eneste bebyggelse ved trinbrættet. Men sidst i 1960 kom der et par udstykninger i selve landsbyen, og der blev bygget omkring 20 parcelhuse.

Kommune[redigér | rediger kildetekst]

I 1970-2006 hørte Læsten til Purhus Kommune. Før 1970 hørte Læsten til Nørbæk-Sønderbæk-Læsten sognekommune i Sønderlyng Herred.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Læsten Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 4. bind 1901), s. 713
  3. ^ Danmarks genforeningssten: Læsten

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]