Arvefæste

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

Arvefæste er et særegent fæsteforhold, der adskiller sig fra det almindelige fæste, livsfæstet, ved, at mens ved dette brugsforholdet kun er stiftet for fæsterens og enkes livstid, overføres ved arvefæste fæsteretten fra fæsteren til hans arvinger eller visse af disse i en bestemt i arvefæstebrevet fastsat eller ved fæsterens arvedispositioner inden for fæstebrevets ramme angiven følgeorden. Fæstegårdens ejer genvinder da normalt først sin fulde ejendomsret over fæstestedet, når ingen af fæsterens til at overtage fæstet berettigede arvinger længere findes. På dette arvefæste vil i almindeligvis de om livsfæste gældende bestemmelser være anvendelige.

Hyppigst er der imidlertid med arvefæste forbundet ret for fæsteren til at sælge og pantsætte fæstegården. Forholdet er da væsensforskelligt fra det rene arvefæste, idet fæsteren da i virkeligheden kan disponere som ejer, om end hans ejendomsret er underkastet visse særlige indskrænkninger og byrder, der navnlig ytrer sig i pligt til at svare en årlig afgift til den tidligere ejer (jorddrotten, herligheds- eller afgiftsejeren) samt i almindelighed en kendelse (rekognition) ved ejerskifte.

Arveskifte anses at være bedre end almindeligt fæste, fordi arvefæsteren (eller snarere dennes arvinger) nyder fordelene af det arbejde, som denne har gjort for at forbedre driften af sin ejendom.

Arvefæste blev i Danmark indført omkring midten af 1700-tallet og varede til 1919, da det endeligt blev afviklet. Arvefæste kom derved til at optræde som overgangsform mellem fæste og selveje.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]