Måneformørkelse

Skematisk diagram af Jordens skygge. Månen modtager intet direkte sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af Solen i penumbra.

Måneformørkelse.

En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet Blodmåne.

Total måneformørkelse over Akropolis i Athen den 15. juni 2011.

En måneformørkelse er et fænomen, der opstår, når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside. Disse formørkelser inddeles i totale formørkelser, hvor hele Månen ligger i skygge, og partielle ("delvise") formørkelser, hvor Månen blot "strejfer" skyggezonen, så kun en del af måneskiven henligger i mørke.

Månen "forsvinder" ikke helt under en formørkelse; på grund af Jordens atmosfære afbøjes det sollys, der strejfer igennem atmosfæren, ind i skyggezonen. Da lys med kort bølgelængde spredes mest i atmosfæren (se Rayleigh-spredning), er det primært rødt lys, der "får lov" til at fortsætte ud mod den formørkede Måne. Af den grund kan man, givet gunstige vejrforhold, se den formørkede Måne som en mørk, nærmest kobberrød skive, kaldet Blodmåne. Næste hele måneformørkelse i Danmark er nytårsaften 2028.

Tilsvarende astronomiske naturfænomener er en solformørkelse, hvor det er Månen, der skygger for Solen, og en Astronomisk passage, eksempelvis en Venuspassage eller en Merkurpassage, hvor det er henholdsvis Venus og Merkur, der går i mellem Jorden og Solen og således "skygger" for Solen.

Se også

• Okkultation

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Måneformørkelse

• Om måneformørkelse på Københavns Universitets hjemmeside
• Om måneformørkelse på Planetariums hjemmeside
• Oversigt over kommende måneformørkelser på Time and Date

Spire Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.