Apollo-programmet

Apollo program emblem

Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet. Programmet blev indledt i 1961 hvor præsident John F. Kennedy erklærede at USA skulle lande en mand på Månen og få ham sikkert tilbage til Jorden i løbet af 1960'erne. Målet blev indfriet med Apollo 11 i 1969. Programmet fortsatte indtil 1972 med i alt seks succesrige landinger. Apollo-udstyr blev i de følgende år brugt til Skylab-programmet og det første fælles amerikansk-russiske rumprojekt, Apollo-Sojuz-testprogrammet i 1975.

Navnet Apollo stammer fra den græske gud Apollon, der overvågede titaniden Helios' soltransport.

Den 25. maj 1961, igangsatte John F. Kennedy månekapløbet med:

	I believe that this nation should commit itself to achieving the goal, before this decade is out, of landing a man on the moon and returning him safely to the earth.

På det tidspunkt havde NASA kun haft en astronaut i rummet i ét kvarter (suborbitalt) og otte mislykkede månesonder samt Pioneer 4, der havde ramt 30.000 km ved siden af Månen.

Missioner[redigér | rediger kildetekst]

Apollo 1 – besætningen omkom ved en brand i kommandomodulet under en øvelse på affyringsrampen
Apollo 4 – 9. november 1967. Første test af Saturn V-løfteraketten.
Apollo 5 – 22. januar 1968. Test af Saturn IB-løfteraket og månelandingsmodulet.
Apollo 6 – 4. april 1968. Test af Saturn V-løfteraketten.
Apollo 7 – første bemandede Apollo-flyvning
Apollo 8 – første bemandede flyvning rundt om Månen
Apollo 9 – første bemandede flyvning med månelandingsmodulet
- Gumdrop & Spider.
Apollo 10 – første bemandede flyvning med månelandingsmodulet rundt om Månen
- Charlie Brown & Snoopy.
Apollo 11 – første bemandede månelanding
- Columbia & Eagle, Stilhedens Hav,
Apollo 12 – første præcisionslanding på Månen
- Yankee Clipper & Intrepid, Stormenes Hav,
Apollo 13 – månelanding aflyst, da ilttank eksploderede på vej til Månen
- Odyssey & Aquarius
Apollo 14 – Alan Shepard blev den eneste Mercury-astronaut, der landede på Månen
- Kitty Hawk & Antares, Fra Mauro-krateret,
Apollo 15¹ – første mission, der medbragte en månebil
- Endeavour & Falcon, Hadley-rillen,
Apollo 16 – første månelanding i Månens bjergområder
- Casper & Orion, Descartes-højlandet,
Apollo 17² – sidste bemandede månelanding i Apollo-programmet
- America & Challenger, Taurus-Littrow-krateret.
Apollo 18^3,4,5 – aflyst, geologen Harrison Schmitt overført til Apollo 17, Vance Brand fløj med Apollo-Sojuz.
Apollo 19^4,5 – aflyst, to af astronauterne fløj med Skylab 4.
Apollo 20^5,6 – aflyst, to af astronauterne fløj med hhv. Skylab 2 og 3.

¹Apollo 15 var oprindelig en H-mission. Efter aflysningen af Apollo 20 blev Apollo 15 opgraderet til en J-mission, og overtog Apollo 16's kommando-, service- og månelandingsmoduler. Tilsvarende rykkede de andre J-moduler et missionsnummer. Apollo 15's oprindelige kommando-service-modul fløj sammen med Sojuz 19 i 1975, mens månelanderen er udstillet på Kennedy-rumfartscenteret i Florida.

²Testpiloten Joe Engle blev udskiftet med geologen Harrison Schmitt som månelanderpilot, da Apollo 18 blev aflyst. Joe Engle fløj senere som kaptajn på rumfærgen Columbia i 1981.

³Apollo 18's månelandingsmodul var oprindeligt bygget til Apollo 19. Det er p.t. udstillet i New York.

⁴Saturn V-raketternes første-, andet- og tredjetrin er udstillet på Kennedy-rumfartscenteret, Johnson-rumcenteret i Texas samt National Air and Space Museum i Washington D.C.

⁵Missionerne skulle ledes af måneveteraner. Ved aflysningerne forlod Richard F. Gordon (Apollo 12) NASA, mens Fred Haise (Apollo 13) og Stuart Roosa (Apollo 14) blev overført til rumfærge-programmet. Haise prøvefløj Enterprise i atmosfæren i 1977.

⁶Saturn V-rakettens første- og andettrin blev brugt til at opsende Skylab-rumstationen, tredjetrinnet er udstillet på Johnson-rumcenteret.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Furnis, T.: Spaceflight – the records, 1985, Guinness Superlatives Ltd., ISBN 0-85112-451-8
Bergsøe, P.: Verdensrummet og Vi, 1979, Nordisk Forlag A/S, ISBN 87-01-65842-5