Mæsk
I brygning og destillation er mæskning processen, hvor formalet korn – maltet byg og undertiden supplerende kornsorter som majs, sorghum, rug eller hvede (kendt som "kornblanding") – blandes med vand og derefter opvarmes. Mæskning gør det muligt for enzymerne i malten (primært α-amylase og β-amylase) at nedbryde stivelse i kornet til sukkerarter, typisk maltose, og derved danne en maltig væske kaldet urt.[1][2]. Det mæskede korn kaldes mæsk.[3] Mæskning bruges til bl.a. ølbrygning og whisky-fremstilling.
De to primære metoder til mæskning er infusionsmæskning, hvor kornet opvarmes i ét kar, og dekoktionsmæskning, hvor en del af mæsken koges separat og derefter tilbageføres til hovedmæsken for at hæve temperaturen.[4]
Mæskning kan enten udføres ved én fast temperatur eller omfatte temperaturpauser ved bestemte intervaller (typisk mellem 45–78 °C) og finder sted i et såkaldt mæskekar.[5][6][7]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Ensminger, Audrey (1994). Foods & Nutrition Encyclopedia, 2nd Edition, Volume 1. CRC Press. s. 188. ISBN 0849389801. Hentet 2016-03-02.
- ↑ D. Hughes, Paul ; Baxter, Beer: quality, safety and nutritional aspects. The Royal Society of Chemistry, 2001
- ↑ ordnet.dk
- ↑ Rabin, Dan; Forget, Carl (1998). The dictionary of beer and brewing. Taylor & Francis. s. 180. ISBN 1579580785. Hentet 2016-03-02.
- ↑ Jef Van den Steen, Abdijbieren. Geestrijk erfgoed
- ↑ "Bierbereiding". Arkiveret fra originalen 19. april 2008. Hentet 4. november 2018.
- ↑ "How To Brew Your First Beer: Chapter 14 – How the Mash Makes Wort". RealBeer.com. Hentet 4. november 2018.
 | Spire Denne artikel om mad og drikke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |