Mørtel
Mørtel er et materiale, som anvendes i murværk for at fylde mellemrummene mellem stenene med henblik på at holde dem sammen til en fast konstruktion. Stenene kan være natursten, mursten osv.
Mørtel er en blanding af sand, et pulveriseret bindemateriale og vand, som bliver påført som en pasta, og som så tørrer og bliver hårdt.
Den tidligste kendte mørtel blev anvendt af de gamle ægyptere, og den blev lavet af gips, som blev blandet med vand og sand – og var ret blød.
Kalkstensmørtel med brændt kalk (CaO) som bindemiddel blev opdaget omkring 4000 f.Kr., dvs. den tid hvor de store ægyptiske pyramider blev bygget.
Brændt kalk (CaO) bliver fremstillet ved at varme kalksten (CaCO3) op. Herved frigives gassen CO2, og resultatet er CaO. Når CaO senere blandes med vand, dannes hydreret eller læsket kalk, som under processen frigiver varme (exoterm) og langsomt tørrer til fast Ca(OH)2. Læsket kalk er normalt temmelig plastisk og derfor let at arbejde med. Med tiden reagerer læsket kalk med luftens CO2. Derved gendannes CaCO3, mens der frigives vand under hele processen. Kalkstensmørtel blev anvendt overalt i verden, specielt i Romerske bygninger i det meste af Europa og Afrika. Selv-nivellerende flydemørtel kan enten udlægges manualt eller med en slange tilkoblet en pumpe, og bliver primært brugt ved opretning af skæve gulve.
Cementmørtel blev udviklet af romerne, men blev ikke særligt udbredt i Europa indtil det 18. århundrede, og den afløste først kalkstensmørtel i 1930. Kalkstensmørtel er langsommere til at hærde, men er mere fleksibel, hvilket gør det bedre egnet til "bløde" gamle mursten. Cementmørtel er mindre gennemtrængelig, hårdere og mere anvendelig med moderne hårde mursten.
Se også
Eksterne henvisninger
- February 28 2005, iol: Science confirms Chinese rice porridge legend Citat: "...Beijing – Ancient Chinese craftsmen used a secret ingredient to keep their structures standing through the centuries – sticky rice..."