Magister

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 26. jun. 2014, 12:42 af Lecktor (diskussion | bidrag) Lecktor (diskussion | bidrag) (Præciserer hvilke kandidatuddannelser der er omfattet)

Magister er en person, der har taget en magistergrad, hvilket har haft skiftende betydninger gennem tiden. I dag bruges den om en person, der har taget en uddannelse som cand.mag. eller cand.scient., eller den nu afskaffede magisterkonferens.

Tidligere – indtil 1854 – var en magistergraden imidlertid en akademisk grad under Det Filosofiske Fakultet (nuværende Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet og kaldtes også den filosofiske magistergrad (på latin artium liberalium magister). Den svarede til doktorgrad ved de øvrige fakulteter indtil 1824 og derefter til licentiatgrad ved de øvrige fakulteter, og der skulle således også skrives en disputats, som skulle forsvares ved disputation, for at man kunne erhverve graden. Da graden blev afskaffet blev det samtidig bestemt, at de, der havde taget graden førhen, nu skulle kaldes dr.phil.

Perioden 1775-1787 bød på et lille mellemspil i magistergradens historie, da man i 1775 indførte den filologiske magistergrad, og man derfor i denne periode kun undtagelsesvist uddelte den filosofiske magistergrad og da nærmest som en æresbevisning. Den filologiske magistergrad var forudsætningen for skoleembeder, og den blev erhvervet ved, at kandidaten – efter bestået examen philologicum med godt resultat – i dekanens hus skulle forfatte en afhandling om emne givet af dekanen med et godt latinsk leksikon som eneste tilladte hjælpemiddel. Ved universitetsfundatsen af 1788 blev den afskaffet og den filosofiske magistergrad fik sin gamle rolle tilbage.

I det svenske uddannelsessystem findes der stadigvæk en eksamensgrad, midt imellem en dansk bachelor- og kandidateksamen, der kaldes for magister.

Se også