Dansk Magisterforening

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
DM
Generelle informationer
Type Faglig organisation
Interesse Akademikere
Hjemsted Frederiksberg, Danmark
Grundlagt 10. marts 1918; 105 år siden (1918-03-10)
Forperson Camilla Gregersen
Medlemmer mere end 75.000 (2023)
Tidligere navn Dansk Magisterforening
Medlem af Akademikerne
Medlemsblad DM Akademikerbladet
Eksterne henvisninger
dm.dk
CVR-nummer 17542028 Rediger på Wikidata

DM (tidligere Dansk Magisterforening) er en dansk faglig organisation, som organiserer akademikere.

DM forhandler overenskomster og rådgiver sine medlemmer om blandt andet løn, ansættelsesvilkår, karriere og arbejdsmiljø og arbejder på at påvirke beslutningstagere, så arbejdsvilkårene for medlemmerne generelt bliver bedre.

Medlemmerne[redigér | rediger kildetekst]

DM organiserer både kandidater, bachelorer og studerende. De fleste af DM’s medlemmer har uddannelsesbaggrund inden for humaniora, naturvidenskab, it, samfundsfag og sundhedsvidenskab.[1] Medlemmerne arbejder både i det offentlige og i det private med blandt andet uddannelse, forskning, administration, it og miljø.

Om DM[redigér | rediger kildetekst]

DM blev grundlagt i 1918 som Almindelig Dansk Cand.Mag. Organisation og havde dengang 149 medlemmer [1]. I 1946 skiftede foreningen navn til Dansk Magisterforening og i 2020 skiftede foreningen navn til DM[1]. Efter flere fusioner med mindre fagforeninger, senest med Forbundet Kultur Og Information pr. 1. november 2023[2], har DM i dag mere end 75.000 medlemmer[3]. DM har også indgået en fusionsaftale med Forbundet Kommunikation og Sprog som dog først skal godkendes af KS' medlemmer ved en urafstemning i februar 2024[4].

I 1955 fik organisationen sin egen a-kasse, Magistrenes A-kasse (MA).

DM indgår i hovedorganisationen, Akademikerne.

DM’s formand er Camilla Gregersen. Tidligere formænd er blandt andre Ingrid Stage og Per Clausen.

DM's forskningspris[redigér | rediger kildetekst]

Siden 2006 har DM uddelt en forskningspris til to danske forskere inden for naturvidenskab, teknologi, humaniora og samfundsvidenskab. Prisen bliver uddelt efter indstillinger fra andre danske forskere, og der medfølger 50.000 kr.[5]

Modtagere
År Modtagere[6]
2006 Ole John Nielsen
Mette Sørensen
2007 Jesper Wengel
Dominique Bouchet
2008 Anja Cetti Andersen
Marie-Louise Nosch
2009 Jørgen Kjems
Hans Bonde
2010 Frederik Stjernfelt
Lars Peter Nielsen
2011 Eske Willerslev
Ning de Coninck-Smith
2012 Carsten Thomassen
Jesper Ryberg
2013 Annemarie Surlykke
Dan Zahavi
2014 Eugene Polzik
Anne Løkke
2015 Lars Arendt-Nielsen
David E. Nye
2016 Ikke uddelt
2017 Darach Watson
Karin M. Frei
2018 Lasse Horne Kjældgaard
Kristine Niss
2019[5] Carsten Rahbek
Rubina Raja
2020
2021[7] Mikkel Bille
Viggo Andreasen

Formænd[8][redigér | rediger kildetekst]

Formand Periode
Kristen Simonsen 1918-1920
Jens Grønbæk 1920-1923
Hans M. Jensen 1923-1924
Oluf Bøggild 1924-1937
Oluf Sønderlund 1937-1946
Arne Østergaard 1946-1952
Albert Fabritius 1952-1960
P.K. Jensen 1960-1963
Arthur Friediger 1963-1966
Bjarne Nørretranders 1966-1968
Ole Karup Petersen 1969
Erik Stig Jørgensen 1970
Hans Sand 1971-1972
Niels Jonassen 1972
Torben Rode 1973-1975
N.O. Roy Poulsen 1976
Helge Petersen 1977-1987
Axel Kjær Sørensen 1988-1990
Søren Vang Rasmussen 1991-1993
Per Clausen 1994-2000
Ingrid Stage 2001-2015
Camilla Gregersen 2015-

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]