Mammut

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For slægten Mammut, se Mastodont.
  Mammut ?
Mammut,  model i Alborg Zoo
Mammut, model i Alborg Zoo
Bevaringsstatus
Forhistorisk
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eukaryota
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Proboscidea
(Snabeldyr)
Familie: Elephantidae
(Elefanter)
Slægt: †Mammuthus

En mammut er en nu uddød meget stor elefantart. Mammutten levede i Nordeuropa, Asien og Nordamerika frem til sidste istid. Der er fundet knogler af dem utallige steder, blandt andet i Danmark, men det mest berømte fund er nok fra Beresovka i Sibirien, hvor en hel mammut i år 1900 blev gravet ud af permafrossen jord. Senere er der fundet en del flere eksemplarer. Ordet mammut stammer fra russisk, som har taget det fra tatarisk.

Uldhåret mammut (Mammuthus primigenius) er måske den bedst kendte art af mammut. Den er kendt fra store mængder fund af tænder, stødtænder og knogler samt enkelte frosne helt eller delvist bevarede eksemplarer fra Nord-amerika og Rusland. Der er også fund af Mammut fra Danmark, men den største fundmængde kommer fra Sibirien. Uldhåret mammut kendes tidligst fra den sidste del af Saale-istiden (ca. 150.000 år siden) og uddøde over det meste af verdnen ved afslutningen af den sidste istid (Weichsel-istiden). Dog overlvede en race af mindre mammutter på Wrangel-øen indtil ca. 1.700 f.Kr. Uldhåret mammut menes at nedstamme fra steppe-mammutten (Mammuthus trogontherii).

Den uldhårede mammut uddøde for 12.000 - 10.000 år siden, angiveligt som følge af klima- og vegetationsændringer, muligvis i kombination med jagt. Populationen på nogle få hundrede eksemplarer, der overlevede indtil for omkring 4.000 år siden på Wrangel, en Nord-sibirisk ø på størrelse med Sjælland, uddøde derimod sandsynligvis på grund af såkaldt genetisk nedsmeltning, i følge ny forskning publiceret i tidsskriftet PLOS Genetics i 2017. Som hovedregel sker der en genetisk selektion blandt dyrearter, altså en positiv effekt af genmutationer, men i små og isolerede populationer kan det modsatte opstå, kaldt genetisk drift. Det vil sige, at dyrene udvikler mærkværdige mutationer, som ikke er fordelagtige for dem, hvilke i sidste ende kan føre til decideret genetisk nedsmeltning, som ikke er identisk med indavl. Man ved fra tidligere studier, blandt andet af sommerfugle, at hvis en population bliver for lille og isoleret, så uddør den. Wrangel-mammutterne gik tydeligvis i en genetisk nedsmeltning, hvor de, efter alt at dømme, mistede det meste af lugtesansen, hvilket formentlig fik dem til at blive sky og undgå hinandens selskab. Samtidig forandrede deres pels sig og blev mærkværdigt skinnende, nærmest som silke eller satin. Det kunne forskerne se i detaljer i Wrangel-mamutternes arvemasse, fremtidig DNA-forskning kan meget vel løfte sløret for, om dette også var tilfældet for fastlands-mammutterne.[1][2]

Mytologi og overtro[redigér | redigér wikikode]

I det gamle Sibirien fra 1200-tallet gravede oldtidens folk mammutter op. De troede at mammutterne levede under jorden og døde hvis de så dagens lys. De mente at mammutten var en slags overnaturligt væsen, en slags elefantlignende trold

Arter[redigér | redigér wikikode]

  • Mammuthus armeniacus
  • Mammuthus columbi
  • Mammuthus imperator
  • Mammuthus meridionalis
    • Mammuthus meridionalis meridionalis
  • Mammuthus planifrons
  • Mammuthus primigenius

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Noter[redigér | redigér wikikode]