Spring til indhold

Margrete af Danmark (1456-1486)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Margrete af Danmark
Portræt af Hugo van der Goes
Dronning af Skotland
Periode1469 – 1486
ForgængerMaria af Geldern
EfterfølgerMargaret Tudor
ÆgtefælleJakob 3. af Skotland (g. 1469)
Børn
Født23. juni 1456
København
Død14. juli 1486 (30 år)
Stirling Castle, Stirling, Skotland
HvilestedCambuskenneth Abbey, Stirlingshire
FarChristian 1. af Danmark
MorDorothea af Brandenburg
HusHuset Oldenburg
ReligionRomersk-katolsk

Margrete af Danmark (også kendt som Margrete af Norge) (23. juni 1456 i København14. juli 1486Stirling Castle i Stirling) var eneste datter af kong Christian 1. af Danmark og Dorothea af Brandenburg. Hun var dronning af Skotland fra 1469 til 1486 som ægtefælle til Jakob 3. af Skotland.

Margrete af Danmark med sin ægtefælle, Jakob 3. af Skotland

Den 10. juli 1469 blev prinsesse Margrete gift med kong Jakob 3. af Skotland (1451-88) i Holyrood Abbey i Edinburgh.

Margrete fødte tre sønner:

Margrete døde ved Stirling Castle og blev begravet i Cambuskenneth Abbey.

Margrete blev en populær dronning i Skotland og blev beskrevet som smuk, blid og fornuftig. Mange historikere kaldte hende langt bedre kvalificeret til at udtale sig end sin mand. Hendes søn hævder, at Margrete blev forgiftet af John Ramsay, 1. Lord Bothwell, leder af en af de politiske grupperinger. Men da Ramsay blev begunstiget af den kongelige familie også efter dronningens død, må det anses for bagvaskelse, selv om han havde kendskab til giftstoffer. Under krisen 1482, da hendes mand blev frataget magten i flere måneder, siges Margrete at have vist større interesse for velfærd for sine børn end for sin mand. Trods senere rygter er der ingen grund til at tro, at kongen ønskede hendes død.

Margretes tipoldebarn, Jakob 6. af Skotland, blev gift med prinsesse Anna af Danmark, der var Margretes lillebrors Frederik 1.'s oldebarn. Jakob og Anna blev stamforældre til alle monarker af både Skotland og England.

Orkneyøerne og Shetlandsøerne

[redigér | rediger kildetekst]

Da Margretes far, kong Christian 1., manglede fri kapital blev Orkneyøerne og Shetlandsøerne givet i pant til Skotland, til medgiften var betalt.[1] Trods flere forsøg på at betale medgiften nægtede Skotland at modtage pengene, hvorfor de to øgrupper forblev skotske besiddelser.[kilde mangler]

Da der i løbet af 1900-tallet spredte sig en utilfredshed med de britiske centralmyndigheders behandling af distrikterne, blev den historiske aftale om Margretes ægteskabskontrakt gravet frem. Der blev sendt en bøn til både den svenske og den danske konge om at udbetale Margretes medgift i kontanter til det skotske finansdepartement for at tilbageføre Orkneyøerne og Shetlandsøerne som en del af Norge alternativt af Danmark. Da dette ikke var politisk muligt, blev løsrivelsen ikke gennemført.

  1. Kai Hørby (1969). "Christian I and the Pawning of Orkney: Some Reflections on Scandinavian Foreign Policy 1460-8". The Scottish Historical Review (engelsk). 48 (145): 54-63. ISSN 0036-9241. JSTOR 25528788. Wikidata Q131833004.
[redigér | rediger kildetekst]