Margrete af Danmark (1456-1486)
Der er flere personer med dette navn, se Margrete af Danmark.
| Margrete af Danmark | |
|---|---|
_by_Hugo_van_der_Goes.jpg) Portræt af Hugo van der Goes | |
| Dronning af Skotland | |
| Periode | 1469 – 1486 |
| Forgænger | Maria af Geldern |
| Efterfølger | Margaret Tudor |
| Ægtefælle | Jakob 3. af Skotland (g. 1469) |
| Børn |
|
| Født | 23. juni 1456 København |
| Død | 14. juli 1486 (30 år) Stirling Castle, Stirling, Skotland |
| Hvilested | Cambuskenneth Abbey, Stirlingshire |
| Far | Christian 1. af Danmark |
| Mor | Dorothea af Brandenburg |
| Hus | Huset Oldenburg |
| Religion | Romersk-katolsk |
Margrete af Danmark (også kendt som Margrete af Norge) (23. juni 1456 i København – 14. juli 1486 på Stirling Castle i Stirling) var eneste datter af kong Christian 1. af Danmark og Dorothea af Brandenburg. Hun var dronning af Skotland fra 1469 til 1486 som ægtefælle til Jakob 3. af Skotland.
Ægteskab
[redigér | rediger kildetekst]
Den 10. juli 1469 blev prinsesse Margrete gift med kong Jakob 3. af Skotland (1451-88) i Holyrood Abbey i Edinburgh.
Margrete fødte tre sønner:
- Jakob Stuart (17. marts 1473 – 9. september 1513), konge af Skotland 1488-1513, gift med den engelske prinsesse Margaret Tudor.
- James Stuart (marts 1476 – januar 1504), hertug af Ross
- John Stuart, (december 1479 – 1503), jarl af Mar
Margrete døde ved Stirling Castle og blev begravet i Cambuskenneth Abbey.
Eftermæle
[redigér | rediger kildetekst]Margrete blev en populær dronning i Skotland og blev beskrevet som smuk, blid og fornuftig. Mange historikere kaldte hende langt bedre kvalificeret til at udtale sig end sin mand. Hendes søn hævder, at Margrete blev forgiftet af John Ramsay, 1. Lord Bothwell, leder af en af de politiske grupperinger. Men da Ramsay blev begunstiget af den kongelige familie også efter dronningens død, må det anses for bagvaskelse, selv om han havde kendskab til giftstoffer. Under krisen 1482, da hendes mand blev frataget magten i flere måneder, siges Margrete at have vist større interesse for velfærd for sine børn end for sin mand. Trods senere rygter er der ingen grund til at tro, at kongen ønskede hendes død.
Margretes tipoldebarn, Jakob 6. af Skotland, blev gift med prinsesse Anna af Danmark, der var Margretes lillebrors Frederik 1.'s oldebarn. Jakob og Anna blev stamforældre til alle monarker af både Skotland og England.
Orkneyøerne og Shetlandsøerne
[redigér | rediger kildetekst]Da Margretes far, kong Christian 1., manglede fri kapital blev Orkneyøerne og Shetlandsøerne givet i pant til Skotland, til medgiften var betalt.[1] Trods flere forsøg på at betale medgiften nægtede Skotland at modtage pengene, hvorfor de to øgrupper forblev skotske besiddelser.[kilde mangler]
Da der i løbet af 1900-tallet spredte sig en utilfredshed med de britiske centralmyndigheders behandling af distrikterne, blev den historiske aftale om Margretes ægteskabskontrakt gravet frem. Der blev sendt en bøn til både den svenske og den danske konge om at udbetale Margretes medgift i kontanter til det skotske finansdepartement for at tilbageføre Orkneyøerne og Shetlandsøerne som en del af Norge alternativt af Danmark. Da dette ikke var politisk muligt, blev løsrivelsen ikke gennemført.
Anetavle
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Margrethe, Dronning af Skotland i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 11, 1897), forfattet af W. Mollerup
