Anna af Danmark (1574-1619)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Anna af Danmark
Anna af Danmark, ca. 1605.
Portræt af John de Critz
Dronning af Skotland
Kroning 17. maj 1590
Periode 20. august 15892. marts 1619
Forgænger Henry Stuart, Lord Darnley
Efterfølger Henriette Marie af Frankrig
Ægtefælle Jakob 6. af Skotland og 1. af England
Børn med Kong Jakob 6. og 1.:
Hus Huset Oldenburg
Far Frederik 2. af Danmark
Mor Sophie af Mecklenburg
Født 12. september 1574
Skanderborg Slot
Død 2. marts 1619 (44 år)
Hampton Court Palace
Hvilested Westminster Abbey

Anna af Danmark (12. december 1574Skanderborg Slot2. marts 1619Hampton Court Palace i London) var født som dansk prinsesse og blev ved sit giftermål dronning af Skotland og fra 1603 også dronning af England.

Hun var næstældste barn af Frederik 2. og dronning Sofie. De første 5 år af sit liv tilbragte hun hos bedsteforældrene i Mecklenborg. 23. november 1589 gift med James 6. af Skotland.

Liv og gerning[redigér | redigér wikikode]

Dronning Anna av Danmark.

Hun var næstældste datter af Frederik II af Danmark, født på Skanderborg Slot den 12. december 1574. Efter som lille barn at være opfostret hos moderens forældre i Mecklenburg vendte hun i 1579 tilbage til Danmark og skal der have modtaget en omhyggelig undervisning. Tysk var vistnok nærmest hendes vante sprog; af hendes lærere nævnes den tidligere tyske præst i København, slesvigeren M. Laurids Pedersen, samt en lærer i fransk.[1]

Forhandlinger med Skotland om Ørkenøerne vakte snart tanken om en forbindelse mellem hende og den skotske konge Jacob VI. Forskellige gesandtskaber kom her til fra Skotland, og 20. august 1589 viedes hun, efter at være bleven rigt udstyret af sin moder på en måde, der fremkaldte indsigelser fra det danske Rigsråd, på Kronborg til earlen George Keith på hans konges vegne. I september afsejlede hun på en dansk flåde for at føres til Skotland, men stærke storme, som hekse fik skyld for, drev skibene tilbage til Norge. Da besluttede Jacob VI selv at hjemføre sin unge brud og ankom til Norge, hvor brylluppet fejredes 23. november 1589 i Oslo. Den følgende vinter tilbragtes i Danmark, indtil det kongelige par i april 1590 tiltrådte rejsen til Skotland. I maj fejredes dronningens kroning i Edinburgh. I 1603 blev hun tillige dronning i England, da Jacob VI arvede dette rige som Jacob I.[1]

I ydre lignede hun meget sin broder, Christian IV; hun delte med ham interessen for storartede byggeforetagender og vedblev stadig at stå på en særdeles venskabelig fod med ham, hvilket også viste sig ved hans to besøg i England 1606 og 1614. Hun var længe efter sit bryllup omgivet af forskellige mænd og kvinder, som havde fulgt hende fra Danmark. Livsglad og begærlig efter pragt og forlystelser interesserede hun sig særlig for maskekomedier og var en Beskytter af digteren Ben Jonson. I religiøs henseende optrådte hun som katolik og hørte katolske messer i sit slot i London, Denmark House, men ved sin død bekendte hun sig til den evangeliske lære.[2]

Nogen større politisk rolle spillede hun ikke, og forholdet til hendes ægtefælle var næppe hjerteligt; hun beklagede sig ofte over tilsidesættelse. Hun var afholdt af sine omgivelser, men opnåede ikke noget nært forhold til det engelske folk.[2]

Børn[redigér | redigér wikikode]

Anna fødte syv levende børn og havde derudover mindst tre aborter.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]