Mariam Moskeen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Mariam Moskeen er en københavnsk moské, der henvender sig til og ledes af muslimske kvinder. Den blev stiftet af Sherin Khankan og Saliha Marie Fetteh i 2016. Moskeen skrev historie ved som den første moske i Skandinavien at have kvindelige imamer til at lede fredagsbønnen.[1] Khankan havde inden da i mange år advokeret for, at kvinder også kan fungere som imamer.[2] Moskeen fik stor medieopmærksomhed i Danmark og i udlandet, men blev i vidt omfang ignoreret i det danske muslimske miljø.[1]

Khankan og Fetteh udgjorde selv de to første imamer i moskeen, da den slog dørene op i 2016.[3] Fetteh forlod dog moskeen igen et år senere efter uenighed med Khankan om den teologiske linje[1] og udtalte, at hendes syn på islam nok var mere konservativt end den linje, moskeen tegnede.[4]

I efteråret 2016 startede moskeen et akademi med henblik på at uddanne kvindelige imamer.[5]

Mariam Moskeen betegner sig selv som en inklusiv moske, men fredagsbønnen er eksklusivt for kvinder. Til alle andre tider er mænd velkomne til at komme og bede, men i moskeen bliver bønnen kun ledt af kvinder.[6] Moskeen ledes af en bestyrelse, der består af både mænd og kvinder. Den danske islamolog Saer El-Jaichi er næstformand for moskeen.[7]

Moskeen udfører som den eneste moské i Danmark vielser for muslimske kvinder, som ønsker at blive gift med ikke-muslimske mænd.[8]

Forhistorie og internationale forbilleder[redigér | rediger kildetekst]

Det officielle forarbejde for moskeen startede i 2015 med oprettelsen af foreningen FEMIMAM, hvis mål var at arbejde for kvindeligt lederskab i religiøse institutioner. Moskeen henviser til, at der eksisterer moskeer med kvindelige imamer i andre lande som Kina, Sydafrika, Canada, Tyskland og USA, og at både historiske islamiske lærde, al-Azhar Universitet i Kairo og tre af de fire islamiske lovskoler anerkender kvinder, der leder bønnen for andre kvinder.[6]

Reformprincipper[redigér | rediger kildetekst]

Moskeen har et officielt reformprogram, der omfatter følgende ni principper:[9]

  1. Muslimske kvinders ret til at være kvindelige imamer
  2. Muslimske kvinders ret til islamisk skilsmisse
  3. Muslimske kvinders ret til at gifte sig med ikke-muslimer
  4. En genlæsning af Koranen med fokus på lighed mellem kønnene
  5. At udfordre islamofobi og antisemitisme
  6. At promovere sufisme og islamisk pluralisme
  7. At udfordre patriarkalske strukturer og læsninger af Koranen
  8. At anerkende retten til at være homoseksuel og muslim på samme tid
  9. At arbejde imod den globale kvindelige omskæring af kristne og muslimer

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Uenighed får imam til at forlade kvindemoské. Artikel i Kristeligt Dagblad 25. august 2017.
  2. ^ Danmarks første kvindelige imam. Portrætartikel i Berlingske 30. marts 2016. Hentet 30. oktober 2016.
  3. ^ Danmarks første kvindemoske slår dørene op. Artikel i Politiken 11. februar 2016.
  4. ^ Imam forlader kvindemoské: "Mit syn på islam er mere konservativt". Nyhed på tv2lorry.dk 26. august 2019.
  5. ^ Hver anden til fredagsbøn i kvindemoske var ikke-muslim. Artikel på www.b.dk 26. august 2016. Hentet 30. oktober 2016.
  6. ^ a b Historien bag Mariam Moskeen. Moskeens hjemmeside femimam.com, besøgt 23. august 2019.
  7. ^ "Vores team. Moskeens hjemmeside femimam.com, besøgt 23. august 2019". Arkiveret fra originalen 30. maj 2019. Hentet 23. august 2019.
  8. ^ Petersen, Jesper og Niels Valdemar Vinding (2020): Sharia og samfund. Islamisk ret, etik og praksis i Danmark. S. 139. Forlaget Samfundslitteratur.
  9. ^ "Mariam Moskeens vision fra moskeens hjemmeside, besøgt 23. august". Arkiveret fra originalen 30. maj 2019. Hentet 23. august 2019.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]