Islamofobi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Amerikansk moddemonstrant ved en antikrigsdemonstration i Washington D.C. 2007, udstyret med en plakat med teksten "Islamofob og stolt af det".

Islamofobi angiver fordomme, mishag, frygt for eller had imod islam, muslimer eller deres politik eller kultur.[1][2][3] Begrebet benyttes bl.a. af myndigheder og i akademisk faglitteratur om antimuslimske fordomme, hadretorik og propaganda og som samlebetegnelse for fordomme mod og diskriminering af muslimer.[4] Udtrykket anvendes ofte parallelt med antisemitisme.[4][5][6][7]

Ordet kendes brugt siden 1918,[8] men brugen har især taget fart siden slutningen af 1990'erne.

Begrebets historie[redigér | redigér wikikode]

Islamofobi udnævnes somme tider til at være en neologisme, idet ordet sjældent var brugt før 1990'erne, men er blevet udbredt siden da.[9] Det er dog kendt på europæiske sprog siden 1918, hvor Alphonse Etienne Dinet og Sliman ben Ibrahim anvendte det i en fransksproget biografi om Muhammed.[8] Det blev imidlertid for alvor udbredt fra 1997, da den britiske tænketank Runnymede Trust udgav rapporten Islamophobia - a Challenge to Us All.[10][8] Ifølge den franske debattør og islamkritiker Robert Redeker blev begrebet i 1990'erne bl.a. brugt i Londons islamistiske miljøer i kampagner imod Salman Rushdie.[11] I Danmark optræder begrebet i hvert fald siden 1997, hvor det blev anvendt i et debatindlæg af Mikael og Klaus Rothstein i Weekendavisen i 1997. I indlægget advarede de mod at kritisere muslimer og islam og anførte, at det er "en fatal brøler at identificere mennesker ud fra deres religion alene... Argumentet reducerer muslimer til celler i en enkelt organisme og ignorerer, at der er tale om individer, præcis som blandt kristne i vores eget kulturelle miljø." [12]

Eksempler[redigér | redigér wikikode]

I sin rapport fra 1997 udpegede Runnymede Trust følgende kendetegn på en islamofobisk holdning: et syn på islam som en monolitisk, statisk og uforanderlig enhed, det at betragte islam som sådan som en politisk ideologi, det at betragte islam som sådan som barbarisk, voldelig eller truende, og det at se på anti-muslimske synspunkter som naturlige og normale.[4]

Fjendtlige udfald og handlinger vendt mod muslimer i USA udviste ifølge FBI en kraftig stigning efter terrorangrebet den 11. september 2001.[13][14][15] Antimuslimske hadforbrydelser (herunder brandstiftelse) har således oplevet en kraftig stigning i USA siden 2001 ifølge FBI's årlige statistik over hadforbrydelser.[13] Såvel i 2015 som i 2016 steg antallet af hadforbrydelser mod muslimer igen ifølge FBI.[16]

Også i andre lande og ved andre lejligheder er der fulgt flere hadforbrydelser mod muslimer i kølvandet på terrorhandlinger. Ifølge en artikel i Berlingske blev flere muslimske danskere således udsat for chikane, vold og trusler i dagene efter drabene på Finn Nørgaard og Dan Uzan i København i februar 2015.[17]

I Danmark har Rigspolitiet siden 2015 foretaget en årlig afrapportering af hadforbrydelser. I 2016 registrerede politiet 88 religiøst motiverede hadforbrydelser, hvoraf de 56 var rettet mod muslimer. Muslimerne var dermed den religiøse gruppe, der tegnede sig som ofre for den største andel af årets hadforbrydelsessager.[18]

Organisationen Center for Dansk-Muslimske Relationer (CEDAR) udgav i 2017 en rapport om islamofobi i Danmark.[19][20]

Kritik af begrebet[redigér | redigér wikikode]

En række forskere og debattører advarer mod brug af begrebet islamofobi, idet de mener, at begrebet kan misbruges til at forhindre en legitim religionskritik. I 2006 udtalte således 12 internationale forfattere, journalister og intellektuelle som fx Salman Rushdie, Ayaan Hirsi Ali og Bernard-Henri Levy i "Sammen mod den nye totalitarisme", at "Vi nægter at afstå fra vores kritiske ånd af frygt for at blive anklaget for "islamofobi", et uheldigt begreb, der forveksler kritik af islam som en religion med stigmatisering af dens troende."[21]

En af de 12 medunderskrivere, den franske journalist og medarbejder på Charlie Hebdo Caroline Fourest, sagde senere efter terrorangrebet på dette blad i januar 2015, at selve ordet islamofobi er en del af problemet: »Ved at bruge ordet islamofobi lægger man låg på enhver kritik af islam under påskud af, at kritikken i virkeligheden er racisme. Man blander både religionskritik, racisme og had til muslimer sammen i én pærevælling. Ved at bruge det ord undergraver man alle pacifister og humanister - samtidig med at man har sat en skydeskive på ryggen af os.«[22] Den franske premierminister Manuel Valls udtalte tilsvarende nogle uger inden angrebet: "I refuse to use this term "Islamophobia," because those who use this word are trying to invalidate any criticism at all of Islamist ideology. The charge of "Islamophobia" is used to silence people."[23]

Professor Peter Nannestad, Århus Universitet, diskuterede i en artikel i 2012 begrebets anvendelse i videnskabelige diskurser. Han konkluderede, at "Islamofobi er i empirisk forstand et dybt problematisk begreb. Indtil videre er det ikke lykkedes at nå frem til en tilfredsstillende definition af begrebet, som kan leve op til gængse metodiske krav til definitioner ... Den empiriske uskarphed inviterer til at instrumentalisere begrebet politisk og oplade det ideologisk. At det sker i rigt mål, kan der næppe herske tvivl om." Han opfordrede derfor til at være forsigtig med at bruge begrebet i videnskabelige sammenhænge.[9]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Opslagsordet "islamofob" på Den Danske Ordbog. Besøgt 2. november 2017.
  2. ^ Opslagsordet "Islamophobia" i Collins English Dictionary. Besøgt 2. november 2017.
  3. ^ Opslagsordet "Islamophobia" på English Living Oxford Dictionaries. Besøgt 2. november 2017.
  4. ^ a b c Strømmen, Øyvind: Islamofobi. I Store norske leksikon, dateret 21. maj 2014. Hentet 2. november 2017.
  5. ^ Antisemitisme og islamofobi i vækst i Europa. Artikel i Kristeligt Dagblad 20. september 2008.
  6. ^ Om: Antisemitisme, islamofobi og hadtale i EU. Mundtlig forespørgsel i Europaparlamentet 16. september 2015.
  7. ^ Københavns Kommunes handleplan 2016 for bekæmpelse af diskrimination. Dateret februar 2016, Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsforvaltnings 3. kontor.
  8. ^ a b c Otterbeck og Bevelander. Islamofobi. Arkiveret fra originalen d. 19. januar 2012.
  9. ^ a b Peter Nannestad: Islamofobi. Bidrag s.92-112 i Mehdi Mozaffari (red.): 10 Bud - på kultur, identitet og værdier i Danmark, Systime 2012.
  10. ^ Islamophobia: A Challenge for Us All. Runnymede Trusts hjemmeside besøgt 3. november 2017.
  11. ^ Robert Redeker: Hvad er islamofobi? Debatindlæg i dagbladet Information 4. oktober 2006.
  12. ^ Mikael og Klaus Rothstein: Islamofobi. Debatindlæg i Weekendavisen 21/3 1997.
  13. ^ a b FBI opgør anti-islamiske hadforbrydelser rettet imod personer eller ejendom i sine årlige opgørelser: 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, og 1996.
  14. ^ Data: Hate crimes against Muslims increased after 9/11. Public Radio International's hjemmeside 12. september 2016.
  15. ^ Islamofobiens frontløbere. Boganmeldelse The Islamophobia Industry i dagbladet Information 6. august 2016.
  16. ^ Hate crimes in the United States increased last year, the FBI says. Washington Post's hjemmeside 13. november 2017.
  17. ^ Muslimer udsættes for hadforbrydelser efter terrorangreb. Artikel i Berlingske 20. februar 2015.
  18. ^ Rigspolitiet: Hadforbrydelser i 2016. Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser. Dateret september 2017.
  19. ^ Islamofobiens alvor i Danmark – trends 2016. CEDARs hjemmeside, besøgt 3. november 2017.
  20. ^ Integration, Media, Politics and Discrimination Related to Danish Muslims. CEDAR, 2017.
  21. ^ MANIFESTO: Together facing the new totalitarianism. jyllands-posten.dk's hjemmeside, dateret 28. februar 2006.
  22. ^ Så indrøm dog, at I er bange. Artikel i Weekendavisen 23/1 2015.
  23. ^ French Prime Minister: 'I Refuse to Use This Term Islamophobia' The Atlantic, 16/1 2015.