Marius Andersen (borgmester 1945-54)
Der er flere personer med dette navn, se Marius Andersen.
| Marius Andersen | |
|---|---|
 Borgmester Marius Andersen, 1946 | |
| Borgmester i Aalborg Købstadskommune | |
| Embedsperiode 1945–1954 | |
| Foregående | Marinus Jørgensen |
| Efterfulgt af | Jens Jensen |
| Personlige detaljer | |
| Født | 22. oktober 1881 Aalborg, Danmark |
| Død | 11. juli 1957 (75 år) Aalborg, Danmark |
| Gravsted | Almen Kirkegård |
| Beskæftigelse | Fagforeningsperson, maskinarbejder, borgmester, politiker  |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Carl Marius Emil Andersen (22. oktober 1881 i Aalborg – 11. juli 1957 smst) var en socialdemokratisk borgmester for Aalborg Købstadskommune i perioden 1945-54. Han omtales ofte som Marius den første, da den socialdemokratiske borgmester i perioden 1970-81 også hed Marius Andersen.
Han blev som 19-årig udlært som maskinarbejder og var i ansat ved Aalborg Privatbaners maskinafdeling fra 1904[1] og 14 år frem.
Tidlig politisk karriere
[redigér | rediger kildetekst]Den politiske karriere begyndte, da han i 1911 blev forretningsfører for Smedenes og Maskinarbejdernes Fagforenings lokalafdeling i Aalborg, en post han bestred i 26 år, hvorefter han i 1937 blev forretningsfører for avisen Nordjyllands Social-Demokrat frem til 1945.
I 1917 blev Andersen valgt ind i som 1. suppleant i kommunalbestyrelsen i købstaden, og fra 1919 var han medlem, da et andet medlem trak sig.[1]
Han fik hurtigt tunge poster og var fx formand for et Broudvalg, som stod for den kommunale del af processen, som førte til åbning af Limfjordsbroen i 1933.[2]
Da den tidligere viceborgmester døde i 1937, fik han under borgmester Marinus Jørgensen posten som viceborgmester.[3] Den fastholdt han efter valget i 1943, omend efter lodtrækning.[4]
Borgmester i Aalborg
[redigér | rediger kildetekst]Da Jørgensen i 1945 trak sig fra borgmesterposten, var Andersen det naturlige valg til borgmester. Opgøret efter besættelsen ramte også Marius Andersen, men han klarede frisag. Valget havde støtte fra kommunisterne, som til gengæld fik viceborgmesterposten.[3][5]
Andersens embedsperiode var præget af udvikling af Aalborg Lufthavn, genopførelse af Aalborghallen og indlemmelse af Nørre Tranders med Vejgaard samt dele af Hasseris sognekommuner.[6][7]
Efter ni år undlod han som 73-årig at genopstille i 1953,[8] hvorefter vice-borgmester Jens Jensen i 1954 valgtes som borgmester.
Marius Andersen arbejdede smidigt og var fik et sympatisk eftermæle.[9]
Otium
[redigér | rediger kildetekst]Andersen fik kun tre års otium, før han efter fem ugers indlæggelse døde på Aalborg Kommunehospital. Han er begravet på Almen Kirkegård i Aalborg.[10][11]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Topholm 2017, s. 61.
- ↑ Topholm 2019, s. 61-62.
- 1 2 Topholm 2017, s. 62.
- ↑ Christensen & Topholm 1990, s. 394.
- ↑ Bender et al. 1998, s. 277-278.
- ↑ Christensen & Topholm 1990, s. 229-237.
- ↑ Topholm 2017, s. 66-67.
- ↑ Topholm 2017, s. 72.
- ↑ Bender et al. 1998, s. 276-278.
- ↑ Topholm 2019, s. 74.
- ↑ gravsted.dk
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Henning Bender; Knud Knudsen; Erik Strange Petersen; Lars Tvede-Jensen (1998). Aalborgs Histore 6 - Arbejderbevægelsen i Aalborg 1870-1970. ISBN 87-987147-0-8. Wikidata Q137779789.
- Per Bo Christensen; Jens Topholm (1990). Aalborgs Historie 5 - Aalborg under stilstand og fremgang fra 1814 til 1970. Aalborg Kommune. ISBN 87-982530-1-8. Wikidata Q137290209.
- Marius Andersen på gravsted.dk
- Kraks Blå Bog 1957
- Jens Topholm (2017). Aalborg Borgmestre 1919-1970. Selskabet for Aalborgs Historie. s. 60-75. ISBN 978-87-87409-37-7. Wikidata Q137017121.
| Foregående: | Borgmester i Aalborg 1945–1954 |
Efterfølgende: |
| Marinus Jørgensen | Jens Jensen |