Medicinsk filosofi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Medicinsk filosofi er studiet af grundlæggende lægevidenskabelige problemer, såsom:

  • Hvad er sygdomsstatus? naturalisme holder på, at sygdomsstatus er et deskriptivt begreb, og at kulturelle normers indflydelse på hvad der anses for sygeligt, forhindrer os i klart at opfatte, hvad der er sygdom, og hvad der ikke er. Normativisme holder omvendt på, at sygdomsstatus er et normativt begreb. Sidstnævnte mener altså, at det er normerne, der bestemmer (og bør bestemme), hvad der anses for sygdom i en bestemt kultur.
  • Hvad er sygdomsklassifikation? Realister mener, at sygdomme er naturlige klasser, mens antirealister mener, at sygdomsenheder kun har en nominal essens. En sygdomsenhed har altså ingen underliggende real essens eller natur, men er bare udtryk for menneskers klassifikatoriske interesser.

Diskussioner om, hvorvidt f.eks. alkoholisme, rygning eller homoseksualitet er sygdomme, er eksempler på diskussioner inden for området.

Medicinsk etik eller bioetik henregnes også til medicinsk filosofi.