Medicinsk filosofi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Medicinsk filosofi er en gren af filosofi, der inkluderer medicinsk epistemologi, ontologi/metafysik, politisk filosofi og etik. Det vel nok mest kendte område er medicinsk etik, som overlapper med bioetik. Der findes et bredt udvalg af universitetskurser,[1][2] tidsskrifter,[3][4][5][6] bøger[7][8][9][10] og konferencer dedikeret til medicinsk filosofi.

Indhold[redigér | rediger kildetekst]

Faget omfatter medicinens videnskabsteori. Medicinsk etik[11][12][13] eller bioetik[14][15] samt teknologivurdering[16][17] regnes også til medicinsk filosofi. Desuden omfatter faget sygeplejens filosofi[18][19][20][21], gerontologiens[22], hospiceplejens[23], psykiatriens[24] samt lægefagets filosofi[25]. Det er forbundet med sundhedsfilosofi, der mest drejer sig om etiske og politiske problemer der stammer fra sundhedsforskning og -praksis[26].

Beslægtede tilgange[redigér | rediger kildetekst]

Faget er tæt beslægtet med

Medicinsk idéhistorie[redigér | rediger kildetekst]

Medicinens idehistorie er studiet af de medicinske og sundhedsfaglige ideers udvikling og deres forankring i sociale og kulturelle sammenhænge. Det kan både omfatte lægevidenskabens, psykiatriens, sygeplejens eller andre sundhedsfags idémæssige udvikling eller udviklingen af idéer om sygdom, sundhed, psykiske lidelser, død og krop [27][28][29][30]

Medicinsk sociologi og samfundsfilosofi[redigér | rediger kildetekst]

Medicinsk sociologi er den sociologiske analyse af medicinske organisationer og institutioner; produktionen af medicinsk viden og sundhedspersonalets udvælgelse af metoder, og andre sociale og kulturelle aspekter af medicinsk og sundhedsfaglig praksis[31][32][33]. Den beslægtede medicinske samfundsfilosofi er studiet af de filosofiske aspekter af samfunds- og kulturforhold i relation til sundhed og sygdom[34].

Medicinsk etnografi og sundhedsantropologi[redigér | rediger kildetekst]

Medicinsk etnografi og sundhedsantropologi er studiet af sociale, kulturelle, organisatoriske, strukturelle og etiske aspekter af sygdom og sundhed[35].

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Et af de tidligste værker om emnet er Elisha Bartletts Essay on the Philosophy of Medical Science fra 1844.[36]

Historiens mest kendte medicinske filosof er Michel Foucault, hvis idehistoriske analyser hævdede, at den moderne sundhedsvidenskab ikke er neutral men derimod baseret på sociale magtforhold[37]. Derfor er begreber om sygdom og sundhed forankret i nogle politiske strategier. Ifølge Foucault er den moderne lægevidenskab således et magtinstrument, og den er desuden heller ikke objektiv men derimod blot et udtryk for, at man kun vil acceptere det synlige og målbare som sandt [38].

Medicinske filosoffer[redigér | rediger kildetekst]

Danskere[redigér | rediger kildetekst]

Andre danske medicinske filosoffer omfatter bl.a Uffe Juul Jensen, Merry Elisabeth Scheel og Klemens Kappel samt Peter Kemp[39], Jacob Rendtorff og Jacob Birkler.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Durham University History and Philosophy of Medicine
  2. ^ "University of Oxford course on the History and Philosophy of Medicine". Arkiveret fra originalen 11. april 2016. Hentet 31. august 2018. 
  3. ^ Springer Journal, Medicine, Health Care, and Philosophy
  4. ^ Oxford Journals, Journal of Medicine and Philosophy
  5. ^ Springer Journal, Theoretical Medicine and Bioethics
  6. ^ Pijush Kanti Bhattacharjee (2014). "Working Philosophy of All Medicines" (PDF). International Journal of Advanced Engineering and Global Technology. 2 (7): 823-827. Arkiveret (PDF) fra originalen 4. marts 2016. Hentet 31. august 2018. 
  7. ^ Dov M. Gabbay (2011-02-23). Philosophy of Medicine. Science Direct. ISBN 978-0-444-51787-6. 
  8. ^ Jeremy Howick (2011-02-23). The Philosophy of Evidence-based Medicine. John Wiley & Sons. ISBN 978-1-4443-4266-6. 
  9. ^ Edmund D. Pellegrino. The Philosophy of Medicine Reborn. University of Notre Dame Press. 
  10. ^ Keekok Lee (2013-02-23). The Philosophical Foundations of Modern Medicine. Springer. 
  11. ^ Rossel 1979
  12. ^ Kappel, Klemens (2017). Medicinsk etik. Gyldendal. ISBN 9788762815186. 
  13. ^ Gormsen, Lise & Anders Dræby Sørensen & Søren Hørning (2002). Ethics, Rights and Death in Modern Medicine. Philosophia
  14. ^ Kemp, Peter & Jacob Rendtorff & Mette Lebech (1997). Den bioetiske vending. Spektrum
  15. ^ Rendtorff, Jacob (1999). Bioetik og ret. Gyldendal
  16. ^ Hørning 2002
  17. ^ Baudrillard 2002
  18. ^ Andreassen, Torben (2008). Perspektiver på pleje. Philosophia
  19. ^ Jensen, Torben (1990). Grundlagsproblemer i sygeplejen. Philosophia
  20. ^ Jakob Birkler, Sygepleje og filosofi, Munksgaard, 2006
  21. ^ Merry Scheel, Viden, tavs viden og sandhed, Philosophia, 2004
  22. ^ Thorgaard 2015
  23. ^ Dige 2012
  24. ^ Birkler 2018
  25. ^ Gormsen, Lise & Per Vestergaard (2013). Lægers dannelse. Philosophia
  26. ^ Jensen 1998
  27. ^ Foucault 2019
  28. ^ Foucault 2003
  29. ^ Sørensen 2013
  30. ^ Sørensen 2002
  31. ^ Rose 2009
  32. ^ Rose 2002
  33. ^ Lund 2010
  34. ^ Dræby 2019
  35. ^ Otto 1999
  36. ^ http://www.iep.utm.edu/medicine/
  37. ^ Brandt, Asger (10. marts 2000). "Foucaults klinik". Kristeligt Dagblad. Hentet 15. august 2018. 
  38. ^ Silberbrandt, Henning (15. februar 2000). "Klinikkens fødsel". Information. Hentet 15. august 2018. 
  39. ^ Willadsen, Jytte (9. juni 1998). "De forstokkede læger". Information. Hentet 15. august 2018. 

Litteratur om medicinsk filosofi[redigér | rediger kildetekst]

Almen litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Gormsen, Lise & Anders Dræby Sørensen & Søren Hørning (2002). Ethics, Rights and Death in Modern Medicine. Philosophia
  • Jensen, Uffe Juul (1986). Sygdomsbegreber i praksis. Munksgaard
  • Wulff, Henrik (2004). Medicinsk filosofi. Munksgaard

Medicinsk videnskabsteori og sundhedsfilosofi[redigér | rediger kildetekst]

  • Jensen, A. O., & Siggaard Jensen, H. (1976). Medicinsk videnskabsteori. Christian Ejlers.
  • Jensen, Uffe Juul (1998). Sundhedsbegreber - filosofi og praksis. Philosophia
  • Scheel, Merry (2004). Viden, tavs viden og sandhed. Philosophia
  • Thorgaard, Keld (2009). Epistemologi, evidensbasering og patientperspektiver. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 6(10).
  • Thorgaard, Keld (2010). The normative and epistemological status of pain experiences in modern health care. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 7(13).
  • Thorgaard, Keld & Morten Nissen & Uffe Juul Jensen (red.)(2010): Viden, virkning og virke: forslag til forståelser i sundhedspraksis. Roskilde Universitetsforlag.
  • Thorgaard, Keld Jensen & Uffe Juul Jensen (2011): Evidence and the end of medicine. Medicine, Health Care and Philosophy, 14, 273–280

Medicinsk etik, bioetik og teknologivurdering[redigér | rediger kildetekst]

  • Baudrillard, Jean (2002). Den endelige løsning - Kloning hinsides det menneskelige og det ikke-menneskelige. Slagmark, (35), 147–158.
  • Hørning, Søren (2002). Videnskaben, fremskridtet, døden og mennesket - et studie i den moderne medicins totalitarisme. Slagmark, (35), 69–90.
  • Hørning, Søren (2010): Etik og medicinsk teknologivurdering. Danmarks Pædagogiske Universitet
  • Kappel, Klemens (2017): Medicinsk etik. Gyldendal
  • Kemp, Peter & Jacob Rendtorff & Mette Lebech (1997). Den bioetiske vending - en grundbog i bioetik. Spektrum
  • Kemp, Peter (2002). Etiske princippers genkomst i omsorg for sundhed. Slagmark, (35), 91–98.
  • Munksgaard, Marianne Eilsø & Solveig Fjordside (red)(2020): Etiske problemstillinger, dilemmaer og paradokser for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag
  • Petersen, Thomas Søbirk & Jesper Ryberg (2015). Bioethics: Scandinavian Perspectives. I Holbrook, J. B.; Mitcham, C. Ethics, Science, Technology, and Engineering: A Global Resource. Vol.1 (2. udgave). Delmar Cengage Learning. s. 231-234. ISBN 9780028661964.
  • Petersen, Thomas Søbirk (2018). Fri Doping: Et forsvar for en ny dopingpolitik. Samfundslitteratur.
  • Rendtorff, Jacob (1999). Bioetik og ret. Gyldendal
  • Rossel, Peter (1979): Medicinsk etik. Gad
  • Scott-Fordsmand, H., & Kongsholm, N. C. H. (2020). Medicinsk behandling af udokumenterede immigranter: Hvor langt rækker vores etiske forpligtelse? Bibliotek for Læger, 212(1), 78-93.

Lægefagets filosofi[redigér | rediger kildetekst]

  • Gormsen, Lise & Per Vestergaard (2013). Lægers dannelse. Philosophia
  • Gormsen, L. K., & Møller, J. E. (2017). Klinisk etik for lægestuderende - en brik i dannelsen af en professionel identitet. I L. B. Kjær (red.), Lægens Roller: En guide til professionel udvikling for medicinstuderende og yngre læger (s. 49-64). FADL's Forlag.
  • Vestergaard, Per, Lise Gormsen & Karin Christiansen (2010). Lægerollen belyst gennem litteratur og filosofi. Ugeskrift for Læger, 172(49), 3404-3406.

Sygeplejens filosofi[redigér | rediger kildetekst]

  • Andreassen, Torben (2008). Perspektiver på pleje. Philosophia
  • Birkler, Jacob (2006). Filosofi og sygepleje. Munksgaard
  • Birkler, Jacob (2007): Nye veje til sygepleje - en filosofisk vejviser. Munksgaard
  • Delmar, Charlotte mfl (2014): Omsorgsetik i klinisk sygepleje. Klim
  • Jensen, Torben (1990). Grundlagsproblemer i sygeplejen. Philosophia

Jordmoderfagets filosofi[redigér | rediger kildetekst]

  • Birkler, Jacob (2010): Filosofi og jordmoderkunst. UC Vest Press

Psykiatriens filosofi[redigér | rediger kildetekst]

  • Birkler, Jacob (2018): Etik i psykiatrien. Munksgaard
  • Collin, F. (2007). Alternativ behandling af sindslidelser. Nogle filosofiske refleksioner. Tidsskrift for Forskning I Sygdom Og Samfund, 4(6).
  • Dige, M. (2010). Psykisk udviklingshæmning, selvbestemmelse og det gode liv. VIPU Viden om psykiatri og udviklingshæmning, 12(4), 24-26.
  • Mikkelsen, N., Stenager, E., & Bruun, H. (2020). Etisk refleksion som klinisk redskab: En kvalitativ analyse af to cases vedrørende tvang i psykiatrien. Bibliotek for Laeger, 212, 204-221.
  • Rosenberg, Raben (2016): “Psykiatriens grundlag”. Aarhus Universitetsforlag

Ældreplejens, gerontologiens og hospiceplejens filosofi[redigér | rediger kildetekst]

  • Birkler, Jacob (2017): Etik i ældreplejen. Munksgaard
  • Dige, Morten (2012). Etik og succeskriterier i hospicepleje. Social Kritik:Tidsskrift for social analyse & debat, (130).
  • Thorgård, Keld (2015). Demens og etik - på kanten af idealer i moderne vestlig kultur. Gerontologi, (1), 24-27

Medicinhistorisk filosofi og medicinsk idehistorie[redigér | rediger kildetekst]

Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
filosofiSpire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.