Memento mori

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Et triptykon af Hans Memling, der viser kontrasten mellem jordlig skønhed og luksus med udsigten til død og fortabelse.

Memento mori er en latinsk vending oversat som "Husk, at du skal dø"[1] eller "Husk, at du kommer til at dø". Det beskriver en antik filosofisk tankegang, der senere blev til en genre af kunstværker, som blev udført med det formål at minde tilskueren om hans eller hendes dødelighed.

Oprindelse og historie[redigér | redigér wikikode]

Frasen har sit ophav i antikken, hvor den muligvis blev anvendt i flere forskellige sammenhænge. Selve tankegangen stammer fra Sokrates og den græske filosofi[2][3][4]. Senere blev frasen og tankegangen ‘Memento mori’ blandt andet populær blandt romerske filosoffer sammen med udtrykket ‘carpe diem’, der betyder grib livet. De romerske stoikere er især blevet kendte for at anvende ihukommmelsen af døden som vigtig for livet[5].

Desuden blev frasen meget tidligt anvendt inden for kristendommen[6]. Det var ikke mindst i kraft af kristendommen, at frasen blev populær i Romerriget[7].

Nogle mener også, at brugen af frasen kan henføres til en tradition i militæret: Efter en militær sejr blev generalen efter sigende tilkendt en parade gennem Roms gader med hyldest fra den fremmødte folkemængde. Generalen stod i en vogn, trukket af fire heste. Der fandtes ingen større ære eller udmærkelse. Men i den samme vogn, lige bagved generalen, stod en slave med en eneste opgave: Under hele processionen skulle han hviske i generalens øre: "Se dig over skulderen. Husk, at du er dødelig. Husk, at du skal dø!" - som en påmindelse om, at selv verdens største general stadig ville være dødelig. [8] Den eneste historiske kilde til denne brug af frasen er dog den kristne teolog Tertullian i det 2. århundrede. Moderne historikere har sået meget tvivl om, hvorvidt man faktisk brugte frasen i militæret, idet brugen ikke kendes fra andre kilder[9]. Det er derfor mest sandsynligt, at vendingen hovedsageligt blev anvendt inden for filosofien og kristendommen, og at den ikke var almindelig i militæret.

‘Memento mori’ blev for alvor særdeles udbredt i renæssancen[10]. Den blev ikke mindst anvendt inden for kunst. Men den kendes også fra religiøse ordner og gravstene.

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Sprog og litteraturStub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.