Menighedsråd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Et menighedsråd er et råd, der styrer det kirkelige arbejde i et sogn i den danske folkekirke. Menighedsrådet består af sognets præster og et antal medlemmer, som menigheden har valgt.

Historie[redigér | redigér wikikode]

De første menighedsråd i den danske folkekirke blev oprettet i 1856. Regeringen havde udsendt et cirkulære, hvori præsterne blev opfordret til at oprette menighedsråd. Det skulle ske på frivilligt grundlag, og det gik det trægt med oprettelsen. Det var kun få sogne, der fik et menighedsråd, og i mange tilfælde gik arbejdet i stå efter få år.

Årsagen til det var især en udbredt mistro i befolkningen. I 1629 havde Christian IV udstedt en forordning om præstens medhjælpere. Ifølge den skulle to mænd i hvert sogn hjælpe præsten med at overvåge menigheden. De skulle sladre om folk der bandede, drak eller forsømte gudstjenesten. Mange frygtede nu, at menighedsrådene ville få lignende opgaver.

Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd. Nu skulle der være et råd i alle sogne. De første råd blev valgt i december 1903 og gik i gang med arbejdet den 1. januar 1904.

Fra Grundloven af 1953 har valg til menighedsråd været omtalt i Grundloven uden at det dog nærmere er grundlovsfæstet hvad menighedsrådets myndighed er:

§ 86 Valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene er den for valg til folketinget til enhver tid gældende. For Færøernes og Grønlands vedkommende fastsættes valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene ved lov eller i henhold til lov.

Sammensætning[redigér | redigér wikikode]

Menighedsrådet består af sognets præster samt mindst fem og højst 15 læge medlemmer valgt blandt menigheden. Antallet af medlemmer afhænger af sognets størrelse. Medlemmerne vælges for fire år. Valget foregår i november måned i de år, hvor årstallet kan deles med fire. Alle medlemmer af folkekirken, som er over 18 år, og som bor i sognet har valgret. Medlemmer, der har løst sognebånd, har valgret i det sogn, som de har løst sognebånd til.

I langt de fleste sogne, normalt over 85%, gennemføres menighedsrådsvalgene som aftalevalg, også kendt som fredsvalg. Dvs. at der ikke gennemføres en afstemning, fordi der kun er opstillet en kandidatliste. Kun hvis der er flere kandidatlister, er der afstemningsvalg, også kendt som kampvalg.

Blandt de læge medlemmer vælges en formand, næstformand, kirkeværge, kontaktperson, kasserer og bygningskyndig. Den sidstnævnte kan vælges udenfor rådet. Posterne som formand, næstformand og kirkeværge skal fordeles på tre forskellige medlemmer. Formand og næstformand vælges for et år ad gangen ved hemmelig, skriftlig afstemning i rådet. En valgt formand og næstformand kan ikke afvise valg, men formanden er dog kun pligtige til at modtage valg for en 4-årig periode. Alle øvrige vælges for fire år. Præsterne har ikke valgret, men præster kan vælges til formand, næstformand og kontaktperson.[kilde mangler]

Opgaver[redigér | redigér wikikode]

Menighedsrådet udgør den lokale forvaltning af folkekirken inden for sognet. Dets vigtigste opgaver er at

  • administrere kirkens bygninger, herunder kirker og præstegårde.
  • administrere de kirkegårde, der hører under folkekirken.
  • forestå sognets økonomi, herunder lave budgetter og regnskaber.
  • medvirke ved ansættelse af præster i sognet.
  • ansætte og virke som arbejdsgiver for kordegne, gravere, organister, sangere m.v.
  • deltage i valg af provstiudvalg og stiftsudvalg.
  • deltage i tilrettelæggelsen af gudstjenester og andre kirkelige handlinger.

Organisation[redigér | redigér wikikode]

Menighedsrådene er organiseret i Landsforeningen af Menighedsråd.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]