Meter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Af de 16 meter-eksemplarer, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796-1797, er dette det eneste tilbageværende eksemplar, der fortsat befinder sig på den oprindelige plads.

En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed, der bruges verden over til almindelige og videnskabelige formål. I det 18. århundrede blev meteren defineret af Det Franske Videnskabsakademi som længden mellem to mærker på en platin-iridium stang, beregnet som en ti-milliontedel (1/10.000.000) af afstanden fra jordens geografiske ækvator til nordpolen gennem Paris. I dag er en meter defineret af det Internationale Bureau for Mål og Vægt som længden af den vej lys gennemløber i det tomme rum i løbet af tiden 1/299.792.458 sekund.[1]

Metersystemet blev indført i Danmark ved lov den 4. maj 1907 og med ikrafttrædelsesdato 1. april 1912.

Afledte enheder

Længde

Med de sædvanlige SI-præfikser dannes bl.a.

  • attometer (symbol: am) – 1/1.000.000.000.000.000.000 meter
  • femtometer (symbol: fm) – 1/1.000.000.000.000.000 meter
  • pikometer (symbol: pm) – 1/1.000.000.000.000 meter
  • nanometer (symbol: nm) – 1/1.000.000.000 meter
  • mikrometer (symbol: µm) – 1/1.000.000 meter (indtil 1960 alternativt betegnet som mikron og noteret µ (my)).
  • millimeter (symbol: mm) – 1/1.000 meter
  • centimeter (symbol: cm) – 1/100 meter
  • decimeter (symbol: dm) – 1/10 meter
  • kilometer (symbol: km) – 1000 meter

Her ses en tabel over præfikser. De hyppigst anvendte er markeret med fed skrift:

Mindre end én meter Større end én meter
Faktor Navn Symbol Faktor Navn Symbol
10−1 decimeter dm 101 dekameter dam
10−2 centimeter cm 10² hektometer hm
10−3 millimeter mm 103 kilometer km
10−6 mikrometer µm 106 megameter Mm
10−9 nanometer nm 109 gigameter Gm
10−12 pikometer pm 1012 terameter Tm
10−15 femtometer fm 1015 petameter Pm
10−18 attometer am 1018 exameter Em
10−21 zeptometer zm 1021 zettameter Zm
10−24 yoctometer ym 1024 yottameter Ym

Serien suppleres af den tilladte enhed ångstrøm (10-10 m), der svarer nogenlunde til diameteren af et hydrogenatom.

Areal

En kvadratmeter (symbol: m²) svarer til arealet af et kvadrat med en sidelængde på en meter. På tilsvarende vis kan afledes kvadratcentimeter (symbol: cm²), et kvadrat med sidelængde på en centimeter (dvs. 1/10.000 m²), kvadratkilometer (symbol: km², 1 million m²) osv.

Volumen

En kubikmeter (symbol m³) svarer til volumenet af en kubus (terning) med en sidelængde på én meter. På tilsvarende vis kan afledes kubikdecimeter (symbol: dm³, 1/1000 m³, svarende til én liter), kubikcentimeter (symbol: cm³, 1/1.000.000 m³, svarende til én milliliter) osv.

Kilder

  1. ^ Oversættelsen af definitionen er fra: Metrologi – kort og godt side 19 udarbejdet af Preben Howarth, Dansk Institut for Fundamental Metrologi, 1. udgave 2. oplag april 1999

Eksterne henvisninger