Grundlæggende SI-enheder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

En SI-grundenhed er en af de syv grundlæggende fysiske enheder som er defineret i SI-systemet. Fra disse syv enheder kan alle andre SI-enheder afledes.

De syv grundenheder og deres definitioner (ifølge resolution fra 2014 arbejdes der på en ny definition for fire af grundenhederne, baseret på Plancks konstant, elementarladningen, Boltzmanns konstant og Avogadros konstant[1]) D 20. Maj 2019 blev denne definition ændret. Dette ændrede mol, kelvin, kilo og ampere. SI-systemet bruges som de officielle enheder i størstedelen af verden på nær USA, Liberia og Myanmar

Størrelse Enhed Enhedens
symbol
Definition
Længde meter m Den distance lyset tilbagelægger i det tomme rum på 1/299.792.458 sekund.

Historisk set er en meter defineret som 1/10.000.000 af den afstand, der er fra jordens ækvator til nordpolen, målt gennem Paris.

Masse kilogram kg Plancks konstant, (efter Max Planck), fundamental naturkonstant med værdien h = 6,626070040·10-34 J∙s (joule gange sekund).
Tid sekund s Dagen er opdelt i 24 timer, hver time opdelt i 60 minutter og hvert minut opdelt i 60 sekunder.

Et sekund er 1/(24 · 60 · 60) af en dag.

Historisk set er en dag defineret som den gennemsnitstid det tager solen at stå ud for det samme azimut, efter jorden har roteret én omgang.

Varigheden af 9.192.631.770 svingninger af strålingen fra en ganske bestemt overgang i cæsium-133 atomet.

Elektrisk strøm ampere A elementarladning, det mindste kvantum af elektrisk ladning: Ladningen af en elektron (negativ) eller en proton (positiv). SI-systemet bestemt til 1,6021766208 ·10-19 C.
Termodynamisk temperatur kelvin K Boltzmanns konstant, universalkonstant med betegnelsen k; værdien er målt (2014) til k = 1,38064852∙10-23 J/K.
Stofmængde mol mol Avogadros konstant, fysisk konstant, som angiver antallet af molekyler i ét mol af et stof. Konstanten, hvis internationale symbol er NA, har talværdien 6,022140857·1023 mol.
Lysstyrke candela cd Lysstyrken i en given retning af en lyskilde, som udsender monokromatisk lys med en frekvens på 540 × 1012 Hz, og hvis strålingsstyrken i denne retning er 1/683 W/sr.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]


2019 omdefinition af SI-enheder[redigér | redigér wikikode]

De nye definitioner af SI-enheder blev vedtaget d. 16 november 2018, og trådte i kraft d. 20 maj 2019. Definitionen af de nye SI-enheder er blevet modificeret adskillige gange siden meterkonventionen i 1875 og nye SI-enheder er trådt i kraft. Siden omdefineringen af en meter i 1960, var et kilogram den eneste SI-enhed, som var defineret med hensyn til de fysiske artefakter, istedet for en naturegenskab. Dette medførte, at en række af de andre SI-enheder blev defineret inddirekte med hensyn til massen af samme artefakt: molet, amperen og candelaen var forbundet gennem deres definition til massen fra den Internationale Prototype af Kilogrammet, som er en hård platin-iridium cylinder på størrelse med en golfbold. Denne cylinder bliver opbevaret i en box nær Paris.

Det har længe været en målsætning i metrologien at kunne definere et kilogram ift. en fysisk konstant, på samme måde som en meter er defineret ift. lysets hastighed. På den 21. general konference om vægt og målinger blev det anbefalet "at nationale laboratorier fortsætter deres indsats om, at forbedre eksperimenter der forbinder masseenheden til en grundlæggende konstant, med henblik på en fremtidig omdefinering af et kilogram." To muligheder tiltrak særlig meget opmærksomhed: Plancks konstant og Avogadros konstant.

I 2005 vedtog den Internationale Komité for vægt og målinger, at der skulle tilrettelægges forberedelser for de nye definitioner for hhv. kilogrammet, amperen, kelvinen og en mulig omdefinition af molet, på baggrund af Avogadros konstant.