SI-præfiks

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Et SI-præfiks[1] er et præfiks, som kan anvendes på enhver SI-enhed.[2]

For eksempel ganger præfikset "kilo" med ét tusind, så én kilometer er 1 000 meter og én kilowatt er 1 000 watt. Præfikset "milli" dividerer med ét tusind, så én millimeter er en tusindedel af en meter (der går 1 000 millimeter på en meter); og én milliliter er én tusindedel af en liter. Dét at det samme præfiks kan anvendes på enhver SI-enhed, er en af styrkerne af SI systemet.

Almindelige præfikser[redigér | redigér wikikode]

De mest almindelige anvendte præfikser er:

  • giga = 109 = milliard (dvs. ét tusind millioner)
  • mega = million
  • kilo = tusind
  • deci = en tiendedel
  • centi = en hundrededel
  • milli = en tusindedel

Komplet SI-præfiks-tabel[redigér | redigér wikikode]

Præfiks Tal Præfiks fra
Navn Symbol Navn 1000m 10n Decimaltal År Etymologi
yotta     Y kvadrillion 10008 1024 1 000 000 000 000 000 000 000 000 1991 græsk ὀκτώ, okto, otte for 10008
zetta     Z trilliard 10007 1021 1 000 000 000 000 000 000 000 græsk bogstav ζ, zeta, i oldgr. ζῆτα, sept, syv for 10007
exa     E trillion 10006 1018 1 000 000 000 000 000 000 1975 græsk ἕξ, hex, seks for 10006
peta     P billiard 10005 1015 1 000 000 000 000 000 græsk πέντε, pente, fem for 10005
tera     T billion 10004 1012 1 000 000 000 000 1960 græsk τέρας, teras, monster
giga     G milliard 10003 109 1 000 000 000 græsk γίγας, gigas, kæmpe
mega     M million 10002 106 1 000 000 græsk μέγας, megas, stort
kilo     k tusind 10001 103 1 000 1795 græsk χίλιοι, khilioi, tusind
hekto     h hundrede 10002/3 102 100 græsk ἑκατόν, hekaton, hundrede
deka     da ti 10001/3 101 10 græsk δέκα, deka, ti
en / et 10000 100 1
deci     d tiendedel 1000-1/3 10-1 0,1 1795 latin decimus, tiende
centi     c hundrededel 1000-2/3 10-2 0,01 latin centum, hundrede
milli     m tusindedel 1000-1 10−3 0,001 latin mille, tusind
mikro     µ milliontedel 1000-2 10−6 0,000 001 1960 græsk μικρός, mikros, småt
nano     n milliardtedel 1000-3 10−9 0,000 000 001 græsk νάνος, nanos, dværg
piko     p billiontedel 1000-4 10−12 0,000 000 000 001 italiensk piccolo, småt
femto     f billiardtedel 1000-5 10−15 0,000 000 000 000 001 1964 dansk femten for 10−15
atto     a trilliontedel 1000-6 10−18 0,000 000 000 000 000 001 dansk atten for 10−18
zepto     z trilliardtedel 1000-7 10−2 0,000 000 000 000 000 000 001 1991 latin septem, syv for 1000-7
yokto     y kvadrilliontedel 1000-8 10−24 0,000 000 000 000 000 000 000 001 græsk ὀκτώ, okto, otte for 1000-8

Selv om mikro (µ) først blev officielt præfiks i 1960, blev det anvendt af naturvidenskabsfolk allerede fra begyndelsen af 1900-tallet.

Bemærk at man i forskellige lande bruger to forskellige systemer for navne på store tal, sådan at f.eks. en milliard hedder a billionamerikansk. Ordet billion kan således være tvetydigt i en international sammenhæng. En af fordelene ved SI-præfikserne er, at de ikke kan misforstås.

Stavningen af de forskellige præfikser kan dog variere lidt fra sprog til sprog. Som et eksempel staves hekto- og kilo- henholdsvis etto- og chilo-italiensk. De samme to præfikser staves hecto- og kilo-engelsk, der er ingen stavemåde, som er mere korrekt end andre da det, ligesom andre ord, afhænger af sproget.

Symbolerne for præfikserne er internationale og ufravigelige, så italienerne bruger også km som forkortelse for chilometro.

Bemærk at det formelle symbol for kilo er et lille "k"; det store "K" er symbolet for temperaturenheden Kelvin.

Udvidelse[redigér | redigér wikikode]

Der har været en del forslag om udvidelse af området med præfikser.

Den daværende fysikstuderende Austin Sendek har foreslået "hella" som præfiks for 1027.[3]

Fysikeren Brian C. Lacki har foreslået at fortsætte i omvendt alfabetisk orden fra Z og Y med symbolerne X, W og V for 1027, 1030 og 1033.[4]

Og så foreslår DigitalDan at bruge "vectra (V)" om 1027 og "vimto (v)" um 10-27.[5]

Oprindelige metriske præfikser[redigér | redigér wikikode]

De oprindelige præfikser fra 1795 var:

Præfiks Tal Etymologi
Navn Navn 10n Decimaltal Sprog Betydning
  myria titusind 104 10 000 græsk μύριοι, mýrioi, titusind
  kilo tusind 103 1 000 χίλιοι, khilioi, tusind
  hekto hundrede 102 100 ἑκατόν, hekaton, hundrede
  deka ti 101 10 δέκα, deka, ti
en / et 100 1
  deci tiendedel 10-1 0,1 latin decimus, tiende
  centi hundrededel 10-2 0,01 centum, hundrede
  milli tusindedel 10−3 0,001 mille, tusind

Desuden havde man "double" for dobbelt og "demi" for halvt, og man kunne sætte præfikser sammen, f.eks. er et pund et demikilogram. Den franske lov fra 1795 har ikke nogen symboler eller forkortelser for præfiksene.[6]

Præfiksene "demi", "double" og "myria" er udgået, men enheden en myriameter (ti kilometer) har overlevet som en mil í Norge og Sverige.

Præfiksene, der ikke er hele potenser af 1000, altså "hekto", "deka", "deci" og "centi", har begrænset anvendelse. Det er tilladt at skrive 1013 hPa for atmosfæretrykket 101 300 Pa. Derimod må man ikke skrive 101,3 hV for den elektriske spænding 10 130 V, men gerne f.eks. 10,13 kV.

Eksempler[redigér | redigér wikikode]

  • 5 cm = 5 × 10-2 m = 5 × 0,01 m = 0,05 m
  • 3 MW = 3 × 106 W = 3 × 1 000 000 W = 3 000 000 W

Operatorprioritet[redigér | redigér wikikode]

Præfikset har altid højere operatorprioritet end en hvilkensomhelst eksponentiering; derfor betyder km² kvadratkilometer og ikke kilokvadratmeter. For eksempel er 3 km2 = 3 × (1000 m)2 = 3 000 000 m2.

Anbefalinger[redigér | redigér wikikode]

Det anbefales at anvende præfikser med eksponenter, der er delelige med tre. Hellere '100 meter' end 'en hektometer'. Bemærkelsesværdige undtagelser er centimeter, hektar (hekto-ar), centiliter og 1 dm3 (det samme som rumfanget én liter).

Navnenes oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Betegnelserne for de forskellige antal er for det meste afledt af græsk, men femto og atto er afledt af dansk.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]