Michael Hainisch

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 25. dec. 2014, 22:37 af BillyDK (diskussion | bidrag) BillyDK (diskussion | bidrag) ({{Østrigs forbundspræsidenter}})
Michael Hainisch

Michael Arthur Josef Jakob Hainisch (15. august 1858 i Aue bei Schottwien (Niederösterreich) - 26. februar 1940 i Wien) var Østrigs forbundspræsident fra 1920 til 1928. Hainisch var søn af den østrigske kvindesagsforkæmper Marianne Hainisch.

Efter afslutningen af sine jurastudier beskæftigede han sig bl.a. landbrugs- og socialpolitiske spørgsmål. Hans egen landejendom udvikledes til et mønsterbrug.

Hainisch var aktiv i folkeoplysningsspørgsmål, bl.a. ved grundlæggelsen af Wiens centralbibliotek, den første østrigske aftenskole og det østrigske folkeuniversitet. Andre af hans mærkesager var elektrificering af jernbanettet, udvikling af turismen, fremme af samhandelen med Tyskland og fredning af mindesmærker.

Han var ikke tilknyttet noget parti, men sympatiserede med de tysk-nationale strømninger og gik i 1938 ind for Østrigs indlemmelse i Tyskland.

Eksterne henvisninger

Foregående: Østrigs forbundspræsidenter Efterfølgende:
Karl Seitz
1919 - 1920
Wilhelm Miklas
1928 - 1938