Mikhail Fridman

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mikhail Fridman

Фридман Михаил Маратович (cropped).jpg

Personlig information
Født Михаил Маратович Фридман Rediger på Wikidata
21. april 1964 (58 år) Rediger på Wikidata
Lviv, Ukraine Rediger på Wikidata
Nationalitet Rusland Russisk
Bopæl Moskva Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det nationale tekniske forskningsuniversitet (til 1986) Rediger på Wikidata
Medlem af Den Russiske Føderations offentlige afdeling for den første sammensætning (2006-2008) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Iværksætter, russisk oligark, bankier, ingeniør Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mikhail Marátovitsj Fridman (russisk: Михаил Маратович Фридман tr. Mikhail Maratovitj Fridman ; født 26. juni 1963) er en russisk milliardær og entreprenør. Han er oprindelig fra Lvov i Ukraine og kom til Moskva for at studere metal i 1980'erne.

Fridman ejer over fyrre procent af aktierne i Alfagruppen. Blandt firmaer han er delejer af gennem Alfragruppen, er teleselskabene MegaFon og VimpelCom. Ifølge Forbes er han Ruslands tredje rigeste mand, med værdier for 12.7 milliarder USD.[1] Fridman var en af de såkalte Oligarki som hjalp Boris Jeltsin med at blive genvalgt i 1996.

Politisk engment og jødisk aktivisme[redigér | rediger kildetekst]

I 2005 blev Fridman medlem af en statslig russisk komité (Общественная палата Российской Федерации) som holder opsyn med Ruslands parlament og regering.[2] Samme år efterfulgte han Sergej Karaganov som Ruslands repræsentant i den amerikanske tænketank CFR.[3]

Fridman støtter aktivt op om jødiske initiativer i Rusland og Europa. I 1996 deltog han i grundlæggelsen af Ruslands jødiske kongress (Российский еврейский конгресс) og sidder nu i styret i organisationen.[4] Han er en generøs økonomisk bidragsyder til organisationen European Jewish Fund, som bekæmper antisemitisme, antizionisme, jødisk assimilation og europæisk nationalisme.[5]

Konflikter med Telenor og BP[redigér | rediger kildetekst]

Alfagruppen og Telenor har ligget i retsstridigheder over hele verden, og Fridman omtales som Telenors ærkefjende.[6] Ifølge amerikanske ambassadenotater som er lækket via WikiLeaks, har BP kæmpet mod Fridman om kontrollen i olieselskabet TNK-BP. BPs ledere følte, at Fridman havde Ruslands politiske lederskab med på fortaget: Enten det, eller Mikhail Fridman styrer landet.[7]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ The World's Billionaires, Forbes, 2010.
  2. ^ Petr Kopecký, Political Parties and the State in Post-communist Europe (London: Routledge, 2007).
  3. ^ International Advisory Board, Council of Foreign Relations, 2008.
  4. ^ David Singer, Lawrence Grossman, eds., American Jewish Year Book 2003 (New York: American Jewish Committe, 2003), p. 556.
  5. ^ Hjemmesidene til European Jewish Fund.
  6. ^ Inge Berge, Nils-Fredrik Collett Vogt notis Arkiveret 5. februar 2011 hos Wayback Machine, NA24.no, 17.01.2011.
  7. ^ Espen Bjerke, notis Arkiveret 24. januar 2011 hos Wayback Machine, DN.no, 22.01.2011.