Mikhail Fridman
| Mikhail Fridman | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
21. april 1964 Lviv |
| Bopæl |
Moskva |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Det nationale tekniske forskningsuniversitet |
| Beskæftigelse |
Iværksætter, bankier |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Mikhail Marátovitsj Fridman (født 26. juni 1963) er en russisk milliardær og entreprenør. Han er oprindelig fra Lvov i Ukraine og kom til Moskva for at studere metal i 1980'erne.
Fridman ejer over fyrre procent af aktierne i Alfagruppen. Blandt firmaer han er delejer af gennem Alfragruppen, er teleselskabene MegaFon og VimpelCom. Ifølge Forbes er han Ruslands tredje rigeste mand, med værdier for 12.7 milliarder USD.[1] Fridman var en af de såkalte Oligarki som hjalp Boris Jeltsin med at blive genvalgt i 1996.
Politisk engment og jødisk aktivisme[redigér | redigér wikikode]
I 2005 blev Fridman medlem af en statslig russisk komité (Общественная палата Российской Федерации) som holder opsyn med Ruslands parlament og regering.[2] Samme år efterfulgte han Sergej Karaganov som Ruslands repræsentant i den amerikanske tænketank CFR.[3]
Fridman støtter aktivt op om jødiske initiativer i Rusland og Europa. I 1996 deltog han i grundlæggelsen af Ruslands jødiske kongress (Российский еврейский конгресс) og sidder nu i styret i organisationen.[4] Han er en generøs økonomisk bidragsyder til organisationen European Jewish Fund, som bekæmper antisemitisme, antizionisme, jødisk assimilation og europæisk nationalisme.[5]
Konflikter med Telenor og BP[redigér | redigér wikikode]
Alfagruppen og Telenor har ligget i retsstridigheder over hele verden, og Fridman omtales som Telenors ærkefjende.[6] Ifølge amerikanske ambassadenotater som er lækket via WikiLeaks, har BP kæmpet mod Fridman om kontrollen i olieselskabet TNK-BP. BPs ledere følte, at Fridman havde Ruslands politiske lederskab med på fortaget: Enten det, eller Mikhail Fridman styrer landet.[7]
Kilder[redigér | redigér wikikode]
- ^ The World's Billionaires, Forbes, 2010.
- ^ Petr Kopecký, Political Parties and the State in Post-communist Europe (London: Routledge, 2007).
- ^ International Advisory Board, Council of Foreign Relations, 2008.
- ^ David Singer, Lawrence Grossman, eds., American Jewish Year Book 2003 (New York: American Jewish Committe, 2003), p. 556.
- ^ Hjemmesidene til European Jewish Fund.
- ^ Inge Berge, Nils-Fredrik Collett Vogt notis, NA24.no, 17.01.2011.
- ^ Espen Bjerke, notis, DN.no, 22.01.2011.
|
