Nødbehandler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Titlen nødbehandler dækker i dag over mange forskellige kompetencer. Oftest er det brand- og redningsfolk, der modtager uddannelsen som en overbygningsuddannelse, til indsatsuddannelsen.

Normalt er der lokale krav, fra det brandvæsen eller firma man arbejder for. Udvalgte regioner har oprettet egentlige nødbehandleruddannelser hvor deltagerne opnår kompetencer som må benyttes i den pågældende region.

Nødbehandleren betegnes ikke som sundhedsfaglig person, og kompetencerne skal derfor underbygges. Dette kan ske, enten ved personlige aftaler med en læge, eller ved virksomhedens, lægefaglige rådgiver. En Nødbehandler må give forskellige slags medicin men den delegerende læge bestemmer hvilke.[1]

Den internationale betegnelse er Certified First Responder eller Emergency Medical Responder.

Nødbehandler Region Nordjylland[redigér | rediger kildetekst]

Formålet med region Nordjyllands nødbehandleruddannelse er, at give deltagerne en grundlæggende viden om arbejdet på et skadested, således at de præhospitale kvaliteter øges hos det operative personale.

Uddannelsens mål[redigér | rediger kildetekst]

  • At give deltagerne en grundlæggende viden om de betingelser, der er for samarbejdet på et skadested.
  • At deltagerne bliver i stand til at udføre nødbehandling med det udstyr, der er i relation til tilskadekomne personer.
  • At deltagerne bliver i stand til om nødvendigt at stabilisere tilskadekomne på den mest skånsomme måde under hensyntagen til patientens tilstand og behov.
  • At deltagerne udtrykker sikkerhed om, hvornår nødflyting af tilskadekomne fastklemte skal gennemføres med eller uden udstyr.

Uddannelsen er bygget op med en kombination af teoretiske oplæg og praktiske øvelser. De teoretiske oplæg omfatter skadestedlære, samarbejde på et skadested, omsorg for tilskadekomne, kommunikation, undersøgelser ved livstruende tilstande, skademekanismer og skadetyper. Derudover er der oplæg om kroppens systemer og specifikke tilstande såsom luftveje, hjerte- og kredsløbssvigt samt hjertestop.

De praktiske øvelser omfatter brug af halskrave, lommemaske, hudsonmaske med reservoirpose, iltbehandling, tourniquet samt flytnings- og stabiliseringsudstyr.

Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ National nødbehandleruddannelse på foa.dk hentet 7. marts 2022
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
JobSpire
Denne artikel om et job eller en stillingsbetegnelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.