Nødbehandler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Titlen nødbehandler dækker i dag over mange forskellige kompetencer. Oftest er det brand- og redningsfolk, der modtager uddannelsen som en overbygningsuddannelse, til indsatsuddannelsen.

Titlen nødbehandler, er ikke beskyttet, og må derfor bruges af alle. Normalt er der lokale krav, fra det brandvæsen eller firma man arbejder for. Udvalgte regioner har oprettet egentlige nødbehandleruddannelser hvor deltagerne opnår kompetencer som må benyttes i den pågældende region.

Nødbehandleren betegnes ikke som sundhedsfaglig person, og kompetencerne skal derfor underbygges.[kilde mangler] Dette kan ske, enten ved personlige aftaler med en læge, eller ved virksomhedens, lægefaglige rådgiver.

Den internationale betegnelse er Certified First Responder eller Emergency Medical Responder.

Nødbehandler Region Nordjylland[redigér | redigér wikikode]

Formålet med region Nordjyllands nødbehandleruddannelse er, at give deltagerne en grundlæggende viden om arbejdet på et skadested, således at de præhospitale kvaliteter øges hos det operative personale.

Uddannelsens mål[redigér | redigér wikikode]
  • At give deltagerne en grundlæggende viden om de betingelser, der er for samarbejdet på et skadested.
  • At deltagerne bliver i stand til at udføre nødbehandling med det udstyr, der er i relation til tilskadekomne personer.
  • At deltagerne bliver i stand til om nødvendigt at stabilisere tilskadekomne på den mest skånsomme måde under hensyntagen til patientens tilstand og behov.
  • At deltagerne udtrykker sikkerhed om, hvornår nødflyting af tilskadekomne fastklemte skal gennemføres med eller uden udstyr.

Uddannelsen er bygget op med en kombination af teoretiske oplæg og praktiske øvelser. De teoretiske oplæg omfatter skadestedlære, samarbejde på et skadested, omsorg for tilskadekomne, kommunikation, undersøgelser ved livstruende tilstande, skademekanismer og skadetyper. Derudover er der oplæg om kroppens systemer og specifikke tilstande såsom luftveje, hjerte- og kredsløbssvigt samt hjertestop.

De praktiske øvelser omfatter brug af halskrave, lommemaske, hudsonmaske med reservoirpose, iltbehandling, tourniquet samt flytnings- og stabiliseringsudstyr.

JobStub
Denne artikel om et job er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.