Nationalpark Gran Paradiso

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Parco nazionale del Gran Paradiso
Parc national du Grand-Paradis
Nivoletto.jpg
Kort der viser placeringen af Parco nazionale del Gran Paradiso Parc national du Grand-Paradis
Location of park
Koordinater 45°30′10″N 7°18′36″Ø / 45.50278°N 7.31000°Ø / 45.50278; 7.31000Koordinater: 45°30′10″N 7°18′36″Ø / 45.50278°N 7.31000°Ø / 45.50278; 7.31000
Areal 703 km2 (271 sq mi) [1]
Etableret 1922
Styrende organ Ministero dell'Ambiente
http://www.pngp.it

Nationalpark Gran Paradiso (Italiensk: Parco nazionale del Gran Paradiso,[2] fransk: Parc national du Grand Paradis), er en Italiensk nationalpark i De grajiske Alper, mellem regionerne Valle d'Aosta og Piemonte.[3] Nationalparken har navn efter bjerget Gran Paradiso, som ligger i parken, og hænger sammen med den franske Parc national de la Vanoise. Området blev oprindeligt beskyttet for at beskytte Alpestenbukken mod krybskytter, da det var et privat jagtområde for kong Victor Emmanuel 2., men nu beskyttes også andre arter.[4]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Alpestenbuk.

Først i det 19. århundrede, var alpestenbukken hårdt presset af jagt, men omkring 60 eksemplarer overlevede i Gran Paradiso- og Vanoiseområdet. [5] Den var intenst jagtet, både som sport, men også fordi dele af den blev brugt i terapeutisk sammenhæng:[4] Man lavede amuletter af en lille tværformet knogle tæt på dyrets hjerte, som skulle beskytte mod voldelig død.[3] På grund af den store nedgang i bestanden oprettede, den kommende konge, Victor Emmanuel, det Det Kongelige Jagtreservat Gran Paradiso i 1856, og der blev ansat vagter for at beskytte alpestenbukken. Stier der dengang blev udlagt til stenbukken bruges stadig i dag, som en del af 724 kilometer langt net af markerede stier og muldyrspor.[4]

I 1920 Victor donerede Emmanuel 2.s barnebarn Kong Victor Emmanuel 3. parkens oprindelige 21 kvadratkilometer,[4] og parken blev oprettet i 1922.[2] Det var Italiens første nationalpark.[6] [7] På trods af parkens tilstedeværelse var stenbukken udsat for krybskytteri frem til 1945, da der kun var 419 tilbage. Beskyttelsen blev øget, og nu er der omkring 4.000 alpestenbukke i parken.[4]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Gran Paradiso mountain.
Plateau de Nivolet.

Parken ligger i De grajiske Alper i regionerne Piemonte og Valle d'Aosta i det nordvestlige Italien.[2][3] Den omfatter 703 kvadratkilometer alpint terræn.[4] 10% af parkens areal er skovdækket. 16.5% er landbrugsområde, bl.a. med græsning, 24% er uopdyrket, og 40% er golde områder. 9.5% af området er dækket af 57 gletsjere, [3] og parkens bjerge og dale er dannet af gletsjere og floder.[8] Parkens område ligger mellem 800 og 4.061 meter over havet, med en gennemsnitshøjde på 2.000 meter.[2] Dalbundene i parken er skovdækkede, mens der er alpine områder i højderne og klipper og gletsjere højest oppe.[8] Gran Paradiso er det eneste bjerg i Italien over 4.000 meters højde, hvor hele bjerget ligger i landet.[9] Mont Blanc og Matterhorn kan ses fra bjergtoppen.[9] I 1860 var John Cowell den første til at bestige toppen.[10] Mod vest har parken grænse tilden franske Parc national de la Vanoise.[2] Samlet er de to nationalparker det største beskyttede område i Vesteuropa.[4] De samarbejder om beskyttelsen af alpestenbukken som har sæsonmæssige vandringer hen over grænsen.[11]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Gran Paradiso National Park". World Database on Protected Areas. Arkiveret fra originalen 2006-08-28. Hentet 2008-03-12. 
  2. ^ a b c d e "Parco Nazionale del Gran Paradiso". Protected Areas and World Heritage Programme. Arkiveret fra originalen 10. maj 2008. Hentet 2008-03-12. 
  3. ^ a b c d Price, Gillian (1997). Walking in Italy's Gran Paradiso. Cicerone Press Limited. s. 13–16. ISBN 1-85284-231-8. 
  4. ^ a b c d e f g Riley, Laura; William Riley (2005). Nature's Strongholds: The World's Great Wildlife Reserves. Princeton University Press. s. 390–392. ISBN 0-691-12219-9. 
  5. ^ Nowak, Ronald M. (1999). Walker's Mammals of the World. JHU Press. s. 1224. ISBN 0-8018-5789-9. 
  6. ^ Mose, Ingo (2007). Protected Areas and Regional Development in Europe. s. 132. ISBN 0-7546-4801-X. 
  7. ^ Akitt, James Wells (1997). The Gran Paradiso and Southern Valdotain: The Long Distance Walks. Cicerone Press Limited. s. 51. ISBN 1-85284-247-4. 
  8. ^ a b "The Parc environments". Parco Nazionale Gran Paradiso. Arkiveret fra originalen 2012-03-31. Hentet 2008-03-12. 
  9. ^ a b Beaumont, Peter (2005-01-30). "Have skis, will travel". The Observer. Hentet 2008-03-12. 
  10. ^ Gilpin, Alan (2000). Dictionary of Environmental Law. Edward Elgar Publishing. s. 208. ISBN 1-84064-188-6. 
  11. ^ Sandwith, Trevor (2001). Transboundary Protected Areas for Peace and Co-operation. The World Conservation Union. s. 66. ISBN 2-8317-0612-2. 

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]