Nestor Makhno
Nestor Makhno (1888 eller 1889 - 6. juli 1934 i Paris) var en ukrainsk anarkistisk bonde og guerillaleder. Fra 1918, da den russisk borgerkrig brød ud, var Makhno leder af en bondehær, som efter tur kæmpede imod de tyske, østrigske og hvide russiske samt de bolsjevistiske styrker i Ukraine.
Makhnos gueriljastyrke bestod af omkring 50.000 mand til hest, som ofte formåede at overrumple og overliste fjenden. Trumfkortet var tachankan, det lette hesteforspand med et maskingevær på hjul bagpå. Samtidig formåede han blandt bønderne at få oprettet en suveræn anarkistisk bonderepublik over det vidstrakte område: hele det østlige Ukraine. Som medhjælpere i dette arbejde havde han blandt andre den russiske anarkist Voline (1885 –1945), der tillige blev folkerørelsens historieskriver.
Makhnos anarkistarmé fik i begyndelsen støtte fra bolsjevikerne i kampen mod den fælles fjende, Den hvide hær. Men efter, at de hvide havde lidt nederlag, kunne bolsjevikerne og Makhno ikke enes, og Makhno måtte kæmpe mod den Røde Hær, hvilket endte i nederlag. Makhno måtte flygte til Rumænien i 1921 og døde senere i eksil i Paris. Makhno blev god ven med Buenaventura Durruti, da denne var i Paris, og Durruti fik et dybt indtryk af hans militære begavelse, hvilket han drog nytte af under det spanske borgerkrig i 1936.
Citat
- "Kun ved at afskaffe enhver regering og enhver repræsentant for autoritet, ved radikalt at nedbryde enhvert politisk, økonomisk og statsligt falsum, ved udryddelsen af staten ved en social revolution, kan et virkeligt system af arbejder- og bonderåd sikres, opnås og udvikles mod socialisme."
Litteratur
- Voline. (1954). Nineteen-seventeen: the Russian Revolution betrayed. Ed. Rudolf Rocker. Holley Cantine. London: Freedom Press.
- Voline. (1974). The Unknown Revolution. Ed. Rudolf Rocker. New York: Free Life Editions.