Nestor Makhno

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nestor Makhno
1921. Нестор Махно в лагере для перемещенных лиц в Румынии.jpg
Personlig information
Pseudonym '''батько Махно'''Rediger på Wikidata
Øgenavn Bat'koRediger på Wikidata
Fødselsdato 26. oktober 1888Rediger på Wikidata
Fødested HuljajpoleRediger på Wikidata
Dødsdato 6. juli 1934 (45 år)Rediger på Wikidata
Dødssted ParisRediger på Wikidata
Dødsårsag TuberkuloseRediger på Wikidata
Gravsted crématorium-columbarium du Père-LachaiseRediger på Wikidata
Statsborger Det Russiske KejserrigeRediger på Wikidata
Sprog RussiskRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted HuljajpoleRediger på Wikidata
Beskæftigelse Anarkist, revolutionær, guerillaleder
Arbejdssted Kiev, Kharkiv, HuljajpoleRediger på Wikidata
Påvirket af Pjotr ArsjinovRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Røde fane-ordenenRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Néstor Ivanovitj Makhno (russisk: Не́стор Ива́нович Махно́, tr. Néstor Ivánovitj Makhnó; født 7. november 1888 i Aleksandrov ujezd (nu Zaporizjzja oblast), Jekaterinoslav guvernement, Det Russiske Kejserrige, død 6. juli 1934 i Paris, Frankrig) var en ukrainsk anarkistisk bonde og guerillaleder. Fra 1918, da den russisk borgerkrig brød ud, var Makhno leder af en bondehær, som efter tur kæmpede imod de tyske, østrigske, Den Hvide Hærs samt Den Røde Gardes styrker i Ukraine.

Makhnos guerillastyrke bestod af omkring 50.000 mand til hest, der ofte formåede at overrumple og overliste fjenden. Trumfkortet var tatjankaen, et hestespand med et maskingevær på hjul. Samtidig formåede han at få oprettet en suveræn anarkistisk bonderepublik i det vidstrakte område: hele det østlige Ukraine. Som medhjælpere i dette arbejde havde han blandt andre den russiske anarkist Voline (1885 –1945), der tillige blev folkebevægelsens historieskriver.

Makhnos anarkistarmé fik i begyndelsen støtte fra bolsjevikerne i kampen mod den fælles fjende, Den hvide hær. Men efter, at de hvide havde lidt nederlag, kunne bolsjevikerne og Makhno ikke enes, og Makhno måtte kæmpe mod den Røde Hær, hvilket endte i nederlag. Makhno måtte flygte til Rumænien i 1921 og døde senere i eksil i Paris. Makhno blev god ven med Buenaventura Durruti, da denne var i Paris, og Durruti fik et dybt indtryk af hans militære begavelse, hvilket han drog nytte af under det spanske borgerkrig i 1936.

Citat[redigér | redigér wikikode]

"Kun ved at afskaffe enhver regering og enhver repræsentant for autoritet, ved radikalt at nedbryde enhvert politisk, økonomisk og statsligt falsum, ved udryddelsen af staten ved en social revolution, kan et virkeligt system af arbejder- og bonderåd sikres, opnås og udvikles mod socialisme."

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Voline. (1954). Nineteen-seventeen: the Russian Revolution betrayed. Ed. Rudolf Rocker. Holley Cantine. London: Freedom Press.
  • Voline. (1974). The Unknown Revolution. Ed. Rudolf Rocker. New York: Free Life Editions.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]