Nicholas Kurti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nicholas Kurti
Født 14. maj 1908 Rediger på Wikidata
Budapest, Ungarn Rediger på Wikidata
Død 24. november 1998 (90 år) Rediger på Wikidata
Oxford, Storbritannien Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin (1928-1931) Rediger på Wikidata
Medlem af Royal Society (fra 1956),
Ungarsk Videnskabsakademi,
American Academy of Arts and Sciences,
Tysk Videnskabsakademi i Berlin Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, kernefysiker, fysiker Rediger på Wikidata
Deltog i Manhattan Project Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver University of Oxford Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør af Order of the British Empire (1973),
Fritz London Memorial Prize (1957),
Holweck-prisen (1955),
Hughes-medaljen (1969) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Professor Nicholas Kurti (ungarsk: Kürti Miklós) FRS (14. maj 1908 - 24. november 1998) var en ungarskfødt fysiker, der boede i Oxford i England det meste af sit liv. Kurti var en af de førende eksperimentelle fysikere på sin tid.

Han blev født i Budapest i 1908 i Østrig-Ungarn og gik på gymnasiet der, men pga. anti-semitiske love måtte han forlade landet. Han flyttede til Paris, hvor han tog en kandidatgrad på Sorbonne. Han opnåede en doktorgrad i lav-temperatur fysik i Berlin, hvor han arbejdede med professor Franz Simon. Da Adolf Hitler kom til magten, måtte både Simon og Kurti forlade Tyskland, og de tog herefter til Clarendon Laboratory ved University of Oxford i England.

Under 2. Verdenskrig var han tilknyttet Manhattan Project. Han blev professor i fysik på Oxford University i 1967 og fortsatte til han trak sig tilbage i 1975. Han var også gæsteprofessor på City College i New York, the University of California, Berkeley og Amherst College i Massachusetts.

Hans hobby var madlavning, og han var en entusiastisk fortaler for at anvende videnskabelig viden til at løse kulinariske problemer. Han holdt i 1969 et foredrag i Royal Society "The physicist in the kitchen", hvor han ved brug af en mikrobølgeovn kreerede en "omvendt" Baked Alaska, der var kold udvendig og varm indvendig.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi