Nicholas Kurti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Nicholas Kurti
Født 14. maj 1908Rediger på Wikidata
BudapestRediger på Wikidata
Død 24. november 1998 (90 år)Rediger på Wikidata
OxfordRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Paris UniversitetRediger på Wikidata
Medlem af Royal Society,
Ungarsk Videnskabsakademi,
American Academy of Arts and Sciences,
Tysk Videnskabsakademi i BerlinRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, fysikerRediger på Wikidata
Deltog i Manhattan ProjectRediger på Wikidata
Arbejdsgiver University of OxfordRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør i den britiske imperieorden,
Fellow of the Royal Society,
Fritz London Memorial Prize (1957),
Holweck-prisen (1955),
Hughes-medaljen (1969)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Professor Nicholas Kurti (ungarsk: Kürti Miklós) FRS (14. maj 1908 - 24. november 1998) var en ungarsk-født fysiker, der boede i Oxford, England det meste af sit liv. Kurti var en af de førende eksperimentielle fysikere på sin tid.

Han blev født i Budapest i 1908 i det daværende Østrig-Ungarn og gik på gymnasiet der, men grundet anti-semitiske love måtte han forlade landet. Han flyttede til Paris, hvor han tog en kandidatgrad på Sorbonne. Han opnåede en doktorgrad i lav-temperatur fysik i Berlin, hvor han arbejdede med Professor Franz Simon. Da Adolf Hitler kom til magten måtte både Simon og Kurti forlade Tyskland, og de tog herefter til Clarendon Laboratory ved University of Oxford i England.

Under 2. Verdenskrig var han tilknyttet Manhattan Project. Han blev professor i fysik på Oxford University i 1967 og fortsatte i denne stilling indtil han trak sig tilbage i 1975. Han var også gæsteprofessor på City College i New York, the University of California, Berkeley og Amherst College i Massachusetts.

Hans hobby var madlavning og han var en entusiastisk fortaler for at anvende videnskabelig viden til at løse kulinariske problemer. Han holdt i 1969 et foredrag i Royal Society kaldet "The physicist in the kitchen", hvor han ved brug af en mikrobølgeovn kreerede en "omvendt" Baked Alaska, der var kold udvendig, men varm indvendig.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

NaturvidenskabStub
Denne naturvidenskabelige biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi