Kielerkanalen


Kielerkanalen (tysk: Nord-Ostsee-Kanal, tidligere Kaiser-Wilhelm-Kanal) er en 98 km lang kanal i det nordlige Tyskland, som forbinder Nordsøen ved Brunsbüttel med Østersøen ved Kiel-Holtenau. Den adskiller geografisk det meste af Jylland fra resten af det kontinentale Europa. Gennemsnitligt spares der 280 sømil (519 km) ved at bruge Kielerkanalen i stedet for at gå nord om Jylland. Ikke alene sparer det tid, risikoen for at blive ramt af storme mindskes også. Kanalen har status af Bundeswasserstraße (dansk: Forbundsvandvej)[1] og er verdens mest benyttede kunstigt anlagte kanal.[2]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Kanalen blev bygget som erstatning for Ejderkanalen, der havde for lille kapacitet til at håndtere den stadig voksende dampskibstrafik. Den blev påbegyndt i 1887 under kejser Vilhelm Is regering og blev den 21. juni 1895 indviet af hans sønnesøn Vilhelm II.[3] Kanalen var oprindelig 67 meter bred og 9 meter dyb, men i perioden 1907–1914 blev kanalen udvidet til 102 meters bredde og 11 meters dybde.[3]
Frem til 1948 blev kanalen kaldt Kaiser-Wilhelm-Kanal,[3] men fik efter 2. verdenskrig det mere neutrale navn Nord-Ostsee-Kanal, af tysk søfart forkortet NOK. På andre sprog anvendes ofte navnet Kielkanalen efter havnen i den nordøstlige ende af kanalen.

Broer og tunneller
[redigér | rediger kildetekst]- Broer
- Brunsbüttel (vej B5)
- Hochdonn Højbro (de) (jernbane, arkitekt Friedrich Voss)
- Hohenhörn Højbro (de) (motorvej A23)
- Grünental (vej og jernbane)
- Rendsborg Højbro med hængefærge (jernbane, arkitekt Friedrich Voss)
- Rade (motorvej A7)
- Levensau Højbro (de) (to broer: vej B76 og jernbane)
- Holtenau Højbroer (de) (to broer: vej B503)
- Tunneller
- Biltunnel i Rendsborg (vej B77/B202)
- Fodgængertunnel i Rendsborg
- Færger
- 14 gratis færger krydser Kielerkanalen.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- ↑ "GDWS - Chronik". www.gdws.wsv.bund.de (tysk). Hentet 30. august 2025.
- ↑ WSV-Seite zum N-O-K
- 1 2 3 Ventegodt, Ole (8. maj 2025). "Kielerkanalen". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 30. august 2025.
