Nositel-1

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
N1
Mockup af N1-raketten udstillet på Bajkonur-kosmodromen
Mockup af N1-raketten udstillet på Bajkonur-kosmodromen
Funktion Bemandet måneraket/Supertung løfteraket
Producent OKB-1 (i dag Energia)
Oprindelsesland Sovjetunionen
Størrelse
Højde 105,3 m[1]
Diameter 17,0 m[2]
Vægt 2.750 ton
Trin 5
Kapacitet
Nyttelast til
LEO
95 ton[2]
Nyttelast til
TLI
23.5 ton
Opsendelseshistorik
Status Annulleret
Opsendelsessteder LC-110, Bajkonur
Antal opsendelser 4
Vellykket 0
Mislykket 4
Første flyvning 21. februar 1969
Sidste flyvning 23. november 1972
Første trin - Blok A
Diameter 17,0 m
Motorer 30× NK-15
Løftekraft 45.400 kN
Specifik impuls 330 s
Brændetid 125 s
Brændstof RP-1/LOX
Andet trin - Blok B
Motorer 8× NK-15V
Løftekraft 14.040 kN
Specifik impuls 346 s
Brændetid 120 s
Brændstof RP-1/LOX
Tredje trin - Blok V
Motorer 4× NK-21
Løftekraft 1.610 kN
Specifik impuls 353 s
Brændetid 370 s
Brændstof RP-1/LOX
Fjerde (N1/L3) trin - Blok G (Jordafgang)
Motorer 1× NK-19
Løftekraft 446 kN
Specifik impuls 353 s
Brændetid 443 s
Brændstof RP-1/LOX
Femte (N1/L3) trin - Blok D (Månelanding)
Motorer 1× RD-58
Løftekraft 83.36 kN
Specifik impuls 349 s
Brændetid 600 s
Brændstof RP-1/LOX

Nositel-1 ((russisk): Носителъ for bærer) eller N1 var en sovjetisk løfteraket som skulle sende to kosmonauter til Månen med et Sojuz 7K-LOK (Lunnij Orbitalnij Korabl) kommando/servicemodul og en LK (Lunnij Korabl) månelander. Raketten var problematisk, så den kom aldrig ud i rummet og ødelagde tilmed sin startrampe under det andet opsendelsesforsøg.

Sergej Koroljov var chefdesigneren på Nositel og foretrak mange mindre petroleumsraketmotorer. Førstetrinnet havde f.eks. 30 motorer og da Koroljov døde i 1966 skulle den uprøvede Vasilij Misjin overtage projektet. Koroljovs konkurrent Vladimir Tjelomej prøvede ihærdigt at få overført bevillingerne til sit Proton/Sojuz 7K-L1 måneomkredsningsprojekt. Den svage Misjin kunne ikke magte opgaven og Sovjetunionen tabte månekapløbet.

Koroljov solgte oprindeligt Nositel-1 til militæret som en løfteraket til en 75 tons tung og 18 m lang militær, atombevæbnet rumstation Zvezda. Da der i Sovjetunionen ikke var en klar adskillelse mellem den civile og den militære rumfart, var dette et klogt træk. Rumstationen blev anset for urealistisk og opgivet tidligt i processen. Inertien i projektet tillod dog stadig ressourcer at blive anvendt på selve raketten[3]. Koroljov legede med tanken om at et atomdrevet TMK-marsfartøj med tre kosmonauter skulle opsendes med Nositel-raketten.

Sammenligning af Saturn V og Nositel

Spinoff[redigér | rediger kildetekst]

Nositels femtetrin Blok D (Д = D er det femte bogstav på russisk) blev i mange år brugt som fjerdetrin på Protonraketten.

Nositel-startrampen Plosjadka 110 på Bajkonurkosmodromen blev ombygget til Energija-raketten der fløj to gange i 1987-88.

Opsendelsesforsøg:

Forsøg dato varighed
N1-3L 21. februar 1969 68,7 sekunder
N1-5L 3. juli 1969 0,25 sekunder
N1-6L 26. juni 1971 50,2 sekunder
N1-7L 23. november 1972 106,9 sekunder

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Helle og Henrik Stub: "Rejsen ud i rummet – de første 50 år", kapitel "Månekapløbet", 2007, Gyldendals Forlag, ISBN 978-87-02-03974-0
  • Giles Sparrow: "Rumfart i 50 år", kapitel Kapløbet til Månen, 2007, Aschehougs forlag, ISBN 978-87-11-31266-7

Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Complex N1-L3" [Kompleks N1-L3] (engelsk). PAO "S.P. Korolev RSC "Energia". 2019. Arkiveret fra originalen 4. august 2019. Hentet 19. oktober 2023.
  2. ^ a b Zak, Anatoly. "The N1 Moon rocket" [N1-måneraketten]. Russian Space Web (engelsk). Arkiveret fra originalen 19. juli 2023. Hentet 19. oktober 2023.
  3. ^ Helle og Henrik Stub: "Rejsen ud i Rummet: de første 50 år", kapitel "Månekapløbet", 2007, Gyldendals Forlag, ISBN 978-87-02-03974-0

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

rumfart.dk Arkiveret 28. juni 2007 hos Wayback Machine

RumfartSpire
Denne artikel om rumfart er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.