Nytestamentlige apokryfer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

De nytestamentlige apokryfer er skrifter, som omhandler personer kendt fra Det Nye Testamente, men som af den traditionelle kristendom ikke regnes for autentiske.

Udtrykket bruges normalt om skrifter, der er nogenlunde samtidige med Det Nye Testamentes skrifter, men som af forskellige årsager ikke regnes til disse.

De nytestamentlige apokryfer er kristne (ofte gnostiske) skrifter, som ikke anerkendes som en del af Det Nye Testamente, men som i en del ting ligner de nytestamentlige skrifter og hvoraf visse faktisk i oldkirken blev regnet for kanoniske.

De store kristne trosretninger er i det store og hele enige om, hvilke skrifter, der indeholdes i Det Nye Testamente.

Normalt er der 4 kriterier, der skal være opfyldt, for at et skrift ikke er apokryft, men hører med til Den bibelske kanon:

  • Apostolsk oprindelse (Tillægges en af de 12 apostle eller deres nære omgangskreds).
  • Overensstemmende indhold (Hændelser og synspunkter, der følger de øvrige godkendte skrifter).
  • Bredt accepteret (Anerkendt af alle betydende kristne samfund i det fjerde århundrede).
  • Liturgisk brugt af de tidlige kristne samfund.

Apokryfe evangelier (et udvalg)[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]