Gnosticisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Gnosticisme er en fællesbetegnelse for flere religiøse filosofier, mysteriereligioner og sekter, der havde en betydelig udbredelse i hellenistisk-romersk tid i Middelhavsområdet, hvorfra de bredte sig i Centralasien.

Betegnelsen kommer af gnosis (gr. γνώσις gnṓsis), det græske ord for "erkendelse", der referer til gnosticismens fokus på erhvervelsen af en mystisk erkendelse eller indsigt som det centrale mål i tilværelsen. Gnosticismen indebærer også typisk en dualistisk filosofi og forestillinger om en mytologisk kamp mellem lys og mørke, sjæl og legeme, idet legemet sættes i forbindelse med den ringeagtede materielle verden, der oftest anses for underlagt en malevolent guddom – en såkaldt demiurg – medens sjælen tænkes at have sit ophav i en højere åndelig verden, hvor Gud regerer sammen med æoner – oplyste guddommelige væsener.

Gnosticismen har sit ophav i førkristen tid, men fandt stor udbredelse i de første århundreder e.Kr. med betydelige ligheder mellem gnosticismen og den allertidligste kristendom. Særligt de johannæiske skrifter udviser mange gnosticerende træk i ordvalg og tematik. Dertil kommer, at vi senest i det 2. århundrede e.Kr. har positive vidnesbyrd om gnostiske kristendomsformer, der stod i opposition til de strømninger, der med tiden skulle blive til den traditionelle kristendom. Man kan argumentere for, at f.eks. Thomasevangeliet og Markion er tidlige udtryk for en sådan kristen-gnostisk strømning, og i Nag Hammadi-teksterne fra ca. år 400 finder vi et tydeligt udtryk for en gnostisk kristendom. Endnu i det 2. århundredes gnosticisme findes adskillige præ-kristne træk.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]