Thomasevangeliet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sidste side i Thomasevangeliet.
Maria Magdalene tilkendes værdighed i Thomasevangeliet, hvis hun "gør sig mandlig". Gregor Erharts skulptur i Louvre. [1]

Thomasevangeliet blev fundet i Nag Hammadi i Egypten ved en udgravning i 1945. Det er en del af en stor mængde tekster, der stammede fra en gnostisk sekt på stedet. Skriftet består af 114 forskellige – på det nærmeste situationsløse – vers, visdomsord, efter Thomasevangeliets påstand udtalt af Jesus og givet videre af Thomas.

"De hemmelige ord, som den levende Jesus talte, og som Didymos (fra græsk: Tvillingen) Judas Thomas (fra aramæisk: Të'oma: Tvillingen) skrev ned," sådan lyder indledningen til skriftet, som menes at stamme fra perioden 150-200. Der er ingen handling, kun en samling løsrevne Jesus-ord, aforismer, profetier, lignelser og visdomsord, ment som belæring af og iblandt i dialog med disciplene. Thomas roses for at have forstået mere end Peter, som Jesus bebrejder for at ville udelukke Maria Magdalene fra fællesskabet. Da Peter i epilogen siger, at kvinder ikke er værdige til frelseslivet, lover Frelseren at retlede Maria Magdalene og gøre hende mandlig, "så også hun kan blive en levende ånd i lighed med jer mandlige". Der tilføjes, at enhver kvinde, "som gør sig selv mandlig", skal indgå i det himmelske rige. Den enkelte opfordres til at søge Menneskesønnen eller den perfekte mand i sit indre for at opnå frelse gennem at finde sig selv og fornægte verden. Ifølge Thomasevangeliet kan identifikation med Kristus ske, når ånden drikkes af Jesu mund. [2]

Gnostikerne repræsenterede en meditativ religion, der på mange måder minder om de strømninger fra østens mystik, som er kendt i den vestlige verden som nyreligiøsitet. De gnostiske, klosterlignende samfund havde deres storhedstid i de første to århundreder efter Jesu fødsel, og flere steder blandedes elementer fra gnosticismen med elementer fra kristen tro. Gnostikerne havde udelukkende et åndeligt fokus; af samme grund var almindeligt fysisk menneskeliv såsom familie, glæde over mad og venner, arbejdsliv, sex og børn og denne verdens goder mindreværdige fænomener i denne religionsform.

De gnostiske samfund, der inddrog en jesusskikkelse i deres tro, anså ham for at være en frelser, dog ikke i den klassiske kristne forstand, men sådan at forstå at han havde sneget sig forbi de onde planetmagter i universet, for at røbe for menneskene at de skulle søge sandheden inde i sig selv. Gnostikerne regnede i øvrigt verden for at være skabt af en ond Gud, de kaldte Demiurgen (skaberguden). Det bibelske skrift Kolossenserbrevet er skrevet i en situation, hvor gnostikere udgjorde en trussel i en lokal kristen menighed.

Thomasevangeliet henregnes til de nytestamentlige apokryfer. Det er ikke noget evangelium i den kristne betydning af ordet. Det citerer Jesus for en række læresætninger, men disse står i klar modstrid til de synoptiske evangelier og andre samtidige historiske kilders beskrivelser af Jesus. I Thomasevangeliet er essensen af Jesu budskab, at menneskene skal frigøre sig fra hverdagslivet og finde sandheden inde i sig selv, og dyrke deres eget indre lys. Budskabet i skriftet står dermed i klar modsætning til den tidligste kristne kirkes budskab om Jesus.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ http://www.louvre.fr/en/oeuvre-notices/saint-mary-magdalene
  2. ^ Lone Fatum m.fl.: Den hemmelige Jesus (s. 140-41), forlaget Alfa, 2008, ISBN 978-87-91191-42-8

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]